I denne artikel vil vi udforske alle aspekter relateret til Angelo Schiavio, fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund. Vi vil analysere, hvordan Angelo Schiavio har påvirket forskellige områder, fra kultur til økonomi, herunder politik og teknologi. Derudover vil vi undersøge, hvilken rolle Angelo Schiavio spiller i folks daglige liv, og hvordan det har udviklet sig over tid. Gennem denne omfattende analyse sigter vi mod at tilbyde et komplet og dybdegående billede af Angelo Schiavio med det formål at give en omfattende forståelse af dets betydning og relevans i dag.
Angelo Schiavio | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 15. oktober 1905 ![]() Bologna, Italien ![]() |
Død | 17. september 1990 (84 år) ![]() Bologna, Italien ![]() |
Gravsted | Grave of Schiavio[1], Certosa di Bologna ![]() |
Højde | 178 cm ![]() |
Vægt | 69 kg ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fodboldtræner, fodboldspiller ![]() |
Deltog i | VM i fodbold 1934, sommer-OL 1928 ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Angelo Antonio Carlo Schiavio (født 15. oktober 1905 i Bologna, død 17. april 1990) var en italiensk fodboldspiller, som deltog i de olympiske lege 1928 i Amsterdam.
Schiavio spillede 179 kampe og scorede 109 mål for Bologna FC 1909 i perioden 1922-1939. Han var med og vandt Serie A i sæsonerne 1924/25, 1928/29, 1935/36 og 1936/37 med klubben. Han var også med til at vinde Mitropa Cup i 1932 og 1934.[2]
Han debuterede på det italienske landshold i en kamp mod Jugoslavien i november 1925 og spillede i alt 21 landskampe, hvor han scorede 15 mål.[3]
Schiavio deltog blandt andet for Italien ved OL 1928 i Amsterdam. Italien vandt i første runde over Frankrig med 4-3, spillede derpå 1-1 mod Spanien, men vandt derpå omkampen 7-1. I semifinalen tabte holdet 2-3 til Uruguay, der efterfølgende vandt guld mod Argentina. I kampen om bronze vandt Italien 11-3 over Egypten.[4] Schiavio spillede fire kampe og scorede fire mål i OL-turneringen, heraf tre i bronzekampen.[3]
Hans sidste kampe fandt sted ved VM-slutrunden 1934 på hjemmebane i Italien, hvor han var med til at vinde 7-1 over USA, dernæst med til at spille 1-1 mod Spanien og efterfølgende vinde omkampen 1-0. I semifinalen vandt Italien 1-0 over Østrig, og italienerne blev verdensmestre ved at vinde finalen mod Tjekkoslovakiet med 2-1 efter forlænget spilletid. Schiavio scorede fire mål i turneringen: Tre mod USA og sejrsmålet i den forlængede spilletid i finalen. Denne kamp blev hans sidste på landsholdet.[3][5]
Efter sin aktive karriere var Schiavio i perioder træner for Bologna.[2] Han var også i en periode i 1950'erne en del af udtagelseskomiteen til det italienske landshold.[6]