Thalassokrati

I dagens verden er Thalassokrati blevet et emne af konstant interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det er dets indflydelse på samfundet, dets relevans på et bestemt tidspunkt eller dets indflydelse på bestemte områder, har Thalassokrati fanget opmærksomheden hos både akademikere, fagfolk og entusiaster. Dens betydning er ubestridelig, og dens tilstedeværelse mærkes i forskellige områder af dagligdagen. I denne artikel vil vi yderligere udforske virkningen af ​​Thalassokrati og analysere dens forskellige facetter for bedre at forstå dens betydning i dag.

Hanseforbundets magt var baseret på kontrol med handelsforbindelserne til og fra Østersøen.

Thalassokrati (fra oldgræsk: Θαλασσοκρατία[1]) betegner en stat, der primært består af maritime besiddelser, som er forbundet via søruter. Ordet Thallasokrati stammer fra græsk thalassokratiā, hvor første del er udledt af thalassa, der betyder "hav", og anden del, kratiā, der betyder "herredømme" eller regering. Betegnelsen kan også bruges om en sømagt, der besidder overhøjhed over et havområde, militært eller kommercielt.

Eksempler

Ordet blev første gang brugt til at beskrive den minoiske civilisation, hvis styrke var baseret på dets flådemagt. Et andet eksempel på et thallasokrati fra oldtiden er fønikerne, der havde store havnebyer som Tyrus, Sidon og Karthago, men som sjældent regerede over det indre af landet. Den græske bystat Athen så gennem hele den klassiske periode sig selv som et thalassokrati. Tilsvarende var den tyske handelssammenslutning Hanseforbundet et thalassokrati i Middelalderens østersøområde. Og endelig baserede det britiske imperium i nyere tid sin magt på flådestyrke.

Henvisninger

  1. ^ Θαλασσοκρατία i Liddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.