Mohenjo-Daro

Udseende flyt til sidebjælken skjul
UNESCO Verdensarvsområde
Mohenjo-Daro
Udgravning i Mohenjo-Daro
LandPakistan
TypeKulturel
StedSindh
Kriteriumii, iii
Reference138
RegionAsien
Indskrevet1980 (4. session)
Oversigtskort
Mohenjo-Daro i Indus-dalen og Induskulturområdet (grønt).

Mohenjo-Daro (dansk: ~ dødehøjen) og Harappa var samtidige oldtidsbyer i Indusdalen, der i dag ligger i Pakistan. De var begge en del af Induskulturen, som blev opdaget og udgravet i løbet af 1920'erne. Mohenjo-Daro blev sandsynligvis bygget i tidsrummet mellem 3.000 f.Kr. og 2.000 f.Kr. Byen blev ødelagt og genopbygget mindst 11 gange. Hver gang blev den nye by bygget ovenpå den gamle.

Byen var planlagt med et retvinklet gadenet, og husene var opført i teglsten, soltørrede mursten og ildhærdet træ. Da den var størst, rummede Mohenjo-Daro mellem 35.000 og 40.000 indbyggere.

Byens afhængighed af landbrugets produktion ses både af et stort kornkammer og en centralt beliggende markedsplads. Husene var udstyret med badeværelser, der var forbundet med et kloakeringssystem, som er århundreder forud for deres tid. Folkene i Indusdalen satte pris på skønhed og havde handelsforbindelser til andre kulturer. I byerne er der fundet smykker, hvoraf mange havde ædelsten, som var importeret langvejs fra.

Af én eller anden ukendt grund brød Induskulturen sammen. Byerne ser ud til at være forladt omkring 1700 f.Kr. og man har gisnet om flere, mulige årsager:

I 1980 blev Mohenjo-Daro optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Se også

Eksterne henvisninger