Terrakotta

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Terrakotta, udforske dens mange facetter og mulige implikationer på forskellige områder. Fra dets oprindelse til dets gennemslagskraft i dag har Terrakotta været genstand for interesse og debat, idet det betragtes som et relevant emne ikke kun for eksperter på området, men også for den brede offentlighed. På denne måde vil vi analysere i dybden de forskellige perspektiver omkring Terrakotta og undersøge dets indflydelse på samfund, kultur og akademisk verden. Ligeledes vil vi udforske de mulige udfordringer og muligheder, som Terrakotta udgør, og vi vil reflektere over dets betydning og relevans i nutiden.

Terrakotta
Lerbaseret uglaseret keramik Redigér Wikidata
En af krigerne fra Terrakottahæren, støbte gamle kinesiske terracotta-skulpturer af hærene fra Qin Shi Huang, den første kejser af Kina Redigér Wikidata
Under­klasse til• lertøj
 • keramik Redigér Wikidata
Funktionskulptur, tagsten, mursten Redigér Wikidata
Materialeler Redigér Wikidata
Fab­ri­ka­tions­me­to­debrændende Redigér Wikidata
Karak­te­ri­se­ret afporøsitet Redigér Wikidata
Moderne, kunstnerisk brug af terrakotta. Katharina Szelinski-Singer: Aufgestützter Kopf ("med hånden under hovedet"), 1978.

Terrakotta (italiensk: brændt jord) er uglaserede lervarer af finslæmmet masse, brændt ved en lav temperatur. I Grækenland fandtes 5—600 f.Kr. terrakottavaser med sorte figurer på gullig eller rødlig grund. Senere farvede figurer på sort grund. Fra samme tid findes vaser med hvid grund, som blev skabt ved en begitning af pibeler, dekorerede med figurer og ornamentik i farver.

Det 5. århundrede f.Kr. regnes for den græske vasekunsts kulmination. Foruden vaser, skåle og en mængde forskellige brugsgenstande skabtes statuetter dekoreret med farve. De stammer hovedsagelig fra Tanagra og Myrina, hvorefter de har deres navn. Terrakotta anvendtes også i Grækenland til skulpturelle, arkitektoniske prydelser på templerne.

Fra den første romerske kejsertid kom en mængde terrakotta – især olielamper. Omkring Kristi fødsel udførtes i Arezzo skåle af en sjælden kunstnerisk ynde. I renæssancen anvendtes terrakotta meget som arkitektoniske prydelser, særlig i Norditaliens byer som Bologna og Pistoia.

Terrakotta er et skørt materiale og er ikke meget efterspurgt, men anvendtes senest til kopier af Thorvaldsens og Bissens figurer. I moderne kunst har terrakotta fået en opblomstring (se billedet).

Se også

Eksterne henvisninger