Italiensk (sprog)

I dagens verden er Italiensk (sprog) et emne af interesse, der sætter gang i forskellige meninger og debatter. Uanset om det er på et personligt, socialt eller professionelt plan, har Italiensk (sprog) fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dette fænomen har genereret en bred vifte af forskning, diskussioner og refleksioner, der søger at forstå og analysere de forskellige aspekter, der udgør det. Fra dets oprindelse til dets mulige fremtidige påvirkninger har Italiensk (sprog) udviklet sig og transformeret over tid og er blevet et emne af konstant interesse for det moderne samfund. I denne artikel vil vi dykke ned i kompleksiteten af ​​Italiensk (sprog), udforske dens mange facetter og analysere de forskellige holdninger, der eksisterer i sagen.

Italiensk
(italiano)
Talt i: • Italien
 • Schweiz
 • San Marino
 • Albanien
 • Vatikanstaten
 • Slovenien
 • Kroatien
 • Malta 
Region: Sydeuropa
Talere i alt: Knap 64 millioner som modersmål[1] 
Rang: 21
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Italisk
  Romansk
   Italo-vestlig
    Italo-dalmatinsk
     Italiensk 
Officiel status
Officielt sprog i:  Italien
 Schweiz
 San Marino
 Vatikanstaten
 Johanniterordenen
 EUR
 Malta

Officielt minoritets sprog i dele af:[2]
 Albanien
 Slovenien
 Kroatien

Reguleret af: ingen officiel regulering
Sprogkoder
ISO 639-1: it
ISO 639-2: ita
ISO 639-3: ita 
Lande, hvor der tales italiensk.
For alternative betydninger, se Italiensk. (Se også artikler, som begynder med Italiensk)

Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin. Se bl.a. også spansk, portugisisk og fransk.[3][4]

Italiensk er officielt sprog i Italien og Schweiz (især kantonerne Ticino og Grigioni), foruden i Vatikanstaten og mikrostaten San Marino. Desuden er der store emigrantgrupper i for eksempel USA og Canada, der har italiensk som modersmål eller andetsprog. Italiensk tales af cirka 64 millioner mennesker i verden.[1]

Sproghistorie

Håndskrevet kursiv, undervist på italiensk skole (XX. XXI. århundrede)

Talesproget i det gamle Rom og i provinserne må tidlig have begyndt at skille sig fra den latinske standard. Efterhånden som Romerriget gik i opløsning og produktionen af skriftligt materiale gik kraftig ned, havde latin ikke nogen indflydelse på talesproget længere. Dermed udviklede talesproget sig ukontrolleret, og ændrede sig kraftigt. Blandt andet blev det komplicerede kasussystem i latin brudt fuldstændigt ned, og intetkøn forsvandt fra sproget. Fra 1000-tallet begyndte der at blive skrevet poesi og sange på mange af halvøens dialekter. Stor litteratur opstod i Firenze og Toscana på 1200-1300-tallet, skrevet af forfattere som Dante, Petrarca og Boccaccio. Dermed fik toskansk en forrang frem for andre dialekter, og blev med tiden accepteret i størstedelen af det italiensktalende område som korrekt sprog. Det er bemærkelsesværdigt at denne proces pågik samtidig med at Italien var opdelt i mange små og større stater.

Kilder

  1. ^ a b Ethnologue: Italian, hentet 17. februar 2016 (engelsk)
  2. ^ Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog
  3. ^ Simone 2010
  4. ^ Berloco 2018

Litteratur

  • Berloco, Fabrizio (2018). The Big Book of Italian Verbs: 900 Fully Conjugated Verbs in All Tenses. With IPA Transcription, 2nd Edition. Lengu. ISBN 9788894034813.
  • Palermo, Massimo (2015). Linguistica italiana. Il Mulino. ISBN 9788815258847.
  • Simone, Raffaele (2010). Enciclopedia dell'italiano. Treccani.

Eksterne henvisninger

SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.