I dag er Stræbepille et emne, der vækker stor interesse og skaber debat på forskellige områder af samfundet. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på populærkulturen eller dets indflydelse på hverdagen, er Stræbepille blevet et emne af global relevans. Fra videnskabelig forskning til sociale tendenser har Stræbepille indtaget en central rolle i den offentlige diskurs og fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi analysere forskellige aspekter relateret til Stræbepille, udforske dens betydning, dens udvikling over tid og dens tilstedeværelse i dag.
Stræbepiller kaldes de forstærkningspiller, man opførte ved de gotiske kirkebygninger for at undgå de gennemgående svære murmasser og koncentrere modstandskraften på de enkelte, mest udsatte støttepunkter, hvor gjordbuer og ribber forener sig i pillen. Man opnåede derved at kunne gennembryde de mellemliggende murpartier med høje og brede vinduer.
Disse stræbepiller er af forskellig form, undertiden kronede med fialer, undertiden aftrappede opadtil, oftest med en firkantet, undertiden med en polygon plan.
Stræbebuer[1] er de fritsvævende buer (sprængbuer, murbuer), som i de gotiske kirkebygninger spændtes fra midtskibets mure over til sideskibenes ydermure for at skaffe større modstandskraft til veje for midtskibets hvælvinger og lede sidetrykket fra disse over på de massive stræbepiller.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |