I dagens verden er Transept blevet et mere og mere relevant emne af interesse. Uanset om vi taler om teknologi, videnskab, politik, økonomi eller et hvilket som helst andet felt, spiller Transept en grundlæggende rolle i vores liv. Med samfundets fremskridt og udviklingen af nye ideer har Transept fået en betydning, som ikke kan ignoreres. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Transept og analysere dens indvirkning på forskellige aspekter af hverdagen. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling har Transept været et emne for konstant diskussion i den moderne verden.
Transept eller transsept (latin, af "transsepta", hinsides skrankerne) betegner i Middelalderens kirkelige bygningskunst det tværskib, der liggende i nordsyd retning er indskudt mellem koret i øst og skibet i vest, og som danner tværarmene i kirkebygningernes latinske korsform. Foruden de nordre og søndre korsarme medregnes til transept også selve korsskæringen eller krydset, som åbner sig til alle fire korsarme.
Til korsarmenes østsider kan der slutte sig apsider eller småkapeller, eller transsepterne kan ligesom langskibet være delt i tre skibe.
I de oldkristelige basilikaer, hvor korpartiet kun skiltes fra langhuset ved skranker, findes der kun svage tilløb til transept, som i arkitektonisk forstand udformedes af den romanske stil. Under den videre udvikling af den gotiske stil forsvandt transept igen.
I Middelalderen blev de otte danske domkirker (Lund, Roskilde, Odense, Slesvig, Ribe, Århus, Viborg og Børglum) udstyret med tværskibe.
Det samme gjaldt for to gamle danske kollegiatskirker blev domkirker i 1922 (Vor Frue Kirke) i København og Vor Frue Kirke) i Haderslev.
En række andre kirker, der enten var kollegiatskirker, eller som havde ambitioner om at blive det, blev også udstyret med tværskibe. Dette skete fx i Sankt Petri Kirke i Malmø og i Mariekirken i Helsingborg. Desuden kom der tværskibe i nogle klosterkirker.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |