I dagens artikel skal vi udforske den fascinerende verden af Erik Schiødte. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har Erik Schiødte været et emne af interesse for mange mennesker inden for forskellige områder. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i historien og betydningen af Erik Schiødte, samt dens implikationer i det moderne samfund. Over tid har Erik Schiødte fanget både forskeres, akademikeres, fagfolks og entusiasters opmærksomhed, og dets relevans vokser fortsat i den moderne verden. Derudover vil vi undersøge, hvordan Erik Schiødte har påvirket forskellige aspekter af hverdagen, og hvordan dens indvirkning forbliver betydelig i dag. Gør dig klar til at begive dig ud på en fascinerende rejse om Erik Schiødte og opdag alt, hvad dette tema har at byde på.
Erik Schiødte | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 26. august 1849 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 9. december 1909 (60 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Far | J.C. Schiødte ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forfatter, arkitekt ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Erik Schiødte (født 26. august 1849 på Christianshavn, død 9. december 1909 i København) var en dansk arkitekt, forfatter og kunstanmelder.
Erik Schiødte var søn af museumsinspektør, senere professor J.C. Schiødte og Fylla (Maria) Hellmann. Han tog artium ved Metropolitanskolen 1867, tog filosofikum 1868, blev dimitteret fra C.V. Nielsens Tegneskole, blev optaget på Kunstakademiet januar 1869 og fik Akademiets afgangsbevis december 1875. Han var desuden elev af Hans J. Holm og var konduktør hos H.S. Sibbern ved opførelsen af kirken i Silkeborg 1875-1877.
Han foretog 1882 en rejse til Tyskland og Italien og 1889 til Paris og besøgte senere på mindre studierejser Berlin, Oslo, Stockholm, Helsinki og Skt. Petersborg. Under sin senere virksomhed for Kultusministeriet og for Nationalmuseet foretog han en række mindre rejser, bl.a. til Færøerne (Kirkebø ruin) og til Bornholm (restaureringen af Bodils Kirke, hvor han opførte en tilbygning i bindingsværk efter motiver fra kirkens gamle klokketårn). Han modtog Akademiets stipendium 1904 og var derefter på rejse i Tyskland og Italien.
Schiødte var medlem af Bestyrelsen for Københavns frivillige Redningskorps (efter branden på Christiansborg 1884), medstifter af Akademisk Arkitektforening, medarbejder ved Nationalmuseet ved tegning og opmåling af forhistoriske og middelalderlige kirkelige monumenter samt enkelte verdslige som Nyborg Slot fra 1876, medredaktør ved H.B. Storcks tegninger af ældre nordisk arkitektur 1887-1893 og medlem af Censurkomiteen ved Charlottenborg 1896. Han blev titulær professor 1902.
Han har opført adskillige privathuse både i København og rundt om i provinsbyerne (Thisted, Holbæk); i hovedstaden kan særlig nævnes murermester Lichts villa på Philippavej 5 og huset nr. 22 i Linnésgade, hvor han anvendte majolika til facadens udsmykning, samt Barnekowshuset i City (1900) og Journalistforeningens Stiftelse (1901). Som Arbejder af mere fremtrædende Karakter kunne nævnes fiskeribygningen til Udstillingen 1888 (nu brændt) og en række bygninger i Københavns Frihavn (1894), navnlig Kontorbygningen, Toldbygningen og skibsprovianteringsboderne. I disse Bygninger har han ligesom i Lichts Villa med kunstnerisk smag og forståelse overført murstensmotiver fra vore gamle herregårde på moderne opgaver. Desuden har han udfoldet en ret omfattende virksomhed i kunstindustriel (møbler) og dekorativ retning. Endelig har han været en frugtbar forfatter af bidrag til tidsskrifter og blade. Også i sin litterære virksomhed har han på besindig måde fulgt med, hvad der fremkom af nyt i kunstnerisk retning, og bidraget til den rette værdsættelse deraf.
Schiødte skrev bl.a. biografiske artikler om kunstnere og arkitekter i Dansk biografisk Lexikon, 1. udgave 1887-1905, ved C.F. Bricka [1], der er benyttet som væsentlige kilder til artikler i nærværende danske Wikipedia..
Schiødte udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1883-94, Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888, Verdensudstillingen i Paris 1900, Rådhusudstillingen 1901 og Kunstnernes Efterårsudstilling 1904.
Han blev gift 15. november 1906 i København med Kaja Antoinette Schmidt (1. februar 1878 i København - ?), datter af grosserer Vilhelm Ludvig Schmidt og Henriette Cathrine Gulstad. Hans urne findes på Bispebjerg Kirkegård.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |