Stemt uvulær hæmmelyd

I dagens verden er Stemt uvulær hæmmelyd et konstant omtalt emne, som berører mennesker i alle aldre og i alle dele af verden. Dens indvirkning går ikke ubemærket hen, og dens relevans er ubestridelig i forskellige aspekter af dagligdagen. Både på det personlige og faglige plan har Stemt uvulær hæmmelyd skabt debat, har været genstand for undersøgelser og har vakt interesse hos talrige eksperter. Gennem historien har Stemt uvulær hæmmelyd udviklet sig og tilpasset sig sociale, politiske og teknologiske forandringer, hvilket har haft en væsentlig indflydelse på den måde, vi står over for nutidens og fremtidens udfordringer. I denne artikel vil vi gå i dybden med virkningen af ​​Stemt uvulær hæmmelyd og analysere dens indflydelse i forskellige sammenhænge, ​​med det formål bedre at forstå dets betydning og de implikationer, det har for nutidens samfund.

stemt uvulær hæmmelyd
ʁ
ʁ̝
Unicode: U+0281
(Kilde)
stemt uvulær approksimant
ʁ
ʁ̞
Unicode: U+0281

Den stemte uvulære hæmmelyd eller approksimant er en konsonant, som bruges i nogle talte sprog. I IPA repræsenteres denne lyd med ⟨ʁ⟩, et omvendt småt majuskel-⟨ʀ⟩,[1] eller, i grov transskription, ⟨ɣ⟩ eller (hvis rotisk) ⟨r⟩. Denne konsonant kaldes, sammen med andre, det gutturale R, når det optræder i europæiske sprog.

Da IPA-symbolet kan stå for både den uvulære hæmmelyd og den uvulære approksimant, kan den frikative natur af denne lyd specificeres ved at tilføje symbolet ⟨̝⟩: ⟨ʁ̝⟩. Omvendt kan approksimanten specificeres ved ⟨̞⟩: ⟨ʁ̞⟩, selvom nogle tekster[2] bruger et hævet ⟨ʶ⟩, hvilket ikke er officiel brug inden for IPA.

For den stemte præuvulære eller postvelære hæmmelyd, se stemt velær hæmmelyd.

Egenskaber

Den stemte uvulære hæmmelyd er

  • Frikativ, hvilket vil sige at den frembringes ved at begrænse luftgennemstrømningen til en snæver kanal ved artikulationsstedet, hvilket medfører turbulens. Det er dog på mange sprog tættere på en approksimant, og intet sprog skelner mellem disse to ved den uvulære udtale.
  • Uvulær, hvilket vil sige at den udtales med tungeryggen mod drøblen.
  • Stemt, hvilket betyder at stemmebåndene vibrerer under udtalen.
  • Oral, hvilket vil sige at luften kun kommer ud gennem munden.
  • Central, hvilket vil sige at luften bevæger sig langs tungens midte, frem for rundt om den.
  • Pulmonisk, hvilket vil sige, at den udtales ved udelukkende at bruge lungerne og mellemgulvet til at skubbe luften, som i de fleste lyde.

Anvendelse i sprog

I Vesteuropa spredte en uvulær tremulant, som udtale af rotiske konsonanter, sig fra nordfransk til flere dialekter og registre af baskisk,[3] katalansk, dansk, nederlandsk, tysk, hebræisk, ladino, norsk, occitansk, portugisisk, svensk og jiddisch. Imidlertid er ikke alle disse stadig tremulanter. I brasiliansk-portugisisk er det som regel en velær hæmmelyd en ustemt uvulær hæmmelyd eller en glottal hæmmelyd , undtagen i Sydbrasilien og Rio de Janeiro, hvor alveolære, velære og uvulære tremulanter og den stemte uvulære hæmmelyd er fremherskende. Da sådanne uvulære rotiske konsonanter ofte ikke kontrasterer med de alveolære, bruger IPA-transskriptioner ofte ⟨r⟩ for lethedens skyld. Se gutturalt R for mere information.

Ladefoged & Maddieson (1996) bemærker, at "er er (...) en komplikation i tilfældet med uvulære frikativer idet formen af ansatsrøret kan være sådan at drøblen vibrerer."[4] Se stemt uvulær hævet ikke-sonorant tremulant for mere information.

Sprog Ord IPA Betydning Noter
Abkhasisk цыҕ cëğ 'mår' Se abkhasisk fonologi.
Adygejisk тыгъэ tëğa Om denne lydfil  ? 'sol'
Afrikaans Dele af eks-Kap-provinsen[5] rooi 'rød' Kan i stedet være en tremulant .[5] Se afrikaans fonologi.
Aleutisk Atkan dialekt chamĝul 'at vaske'
Arabisk Moderne standard[6] غرفة ġurfa 'rum' Kan være velær, postvelær eller uvulær, alt efter dialekt.[7] Se arabisk fonologi.
Armensk Østarmensk[8] ղեկ ġek Om denne lydfil  ? 'ror'
Artjinsk гъӀабос ġabos 'kvæk, skræppen'
Avarsk тIагъур thaġur '????'
Baskisk Nordbaskiske dialekter urre 'guld'
Berbisk Kabylsk ⴱⴻⵖ
bbeɣ
بغ		 'at dykke'
Chilcotin 'han går'
Dansk Standard[9] rød 'rød' Oftest en approksimant, når den forekommer i starten af et ord.[10] I andre positioner kan den enten være en hæmmelyd (også beskrevet som ustemt ) eller en approksimant[9] Beskrives også som faryngal [11] Se dansk fonologi.
Engelsk Dyfed[12] red 'rød' Ikke alle talere.[12] Alveolær i andre walisiske dialekter.
Gwynedd[12]
Nordøstleinster[13] Svarer til i andre irske dialekter.
Northumbrisk dialekt[14][15] Både beskrevet som en hæmmelyd[14] og en approksimant.[15] Mindre hyppigt er det en tremulant ].[14] Findes mest i det østlige Northumberland, men i faldende grad. Se engelsk fonologi.
Sierra Leone[14] Mindre hyppigt en tremulant .[14]
Fransk rester 'at hvile, at forblive' Se fransk fonologi.
Hebræisk רע ġa 'dårlig' Kan også være en uvulær tremulant. Se Nyhebraisk fonologi
Inuktitut Østinuktitut marruuk 'to'
Italiensk Nordlige dialekter[16] raro 'sjælden' Nogle talere, særlig i Parma. Kan også være en uvulær tremulant eller en labiodental approksimant .[16]
Jakutisk тоҕус toğus 'ni'
Kabardinsk бгъэ bğa Om denne lydfil  ? 'ørn'
Kasakhisk саған sağan, ساعان 'dig' (dat. sing.)
Kirgisisk жамгыр camğır/jamgyr, جامعىر 'regn'
Lakota aǧúyapi 'brød'
Letzeburgsk Nogle talere.[17] Rou 'stilhed' Prævokalisk allofon af /ʀ/; oftere realiseret som en tremulant .[17] Se letzeburgsk fonologi.
Standard[17] Kugel 'bold' Også beskrevet som velær .[18] Forekommer kun i nogle få ord.[17][18] Se letzeburgsk fonologi.
Malajisk Perak dialekt Perak 'Perak' Se majalisk fonologi
Nederlandsk[19][20][21][22] Limburg (belgisk provins)[23][24] rad 'hjul' Enten en hæmmelyd eller en approksimant.[21][23][22][20][25] Realisering af /r/ varierer betragteligt dialekter imellem. Se nederlandsk fonologi
Centralholland[26]
Østflandern[24]
Nordholland[26]
Randstad[26]
Sydholland[26]
Norsk Sydnorske dialekter rar 'sær' Enten en approksimant eller en hæmmelyd. Se norsk fonologi.
Sydvestlige dialekter
Portugisisk Europæisk[27] carro 'bil' Se portugisisk fonologi.
Setúbal[28] ruralizar 'at landliggøre' Ofte en tremulant. Svarer på grund af en merger til både /ɾ/ og /ʁ/ i andre dialekter.
Rio de Janeiro[28][29] ardência 'brændende fornemmelse' Dialekten i Rio de Janeiro mergede pga. fransk indflydelse /ɾ/ ind i /ʁ/.[30] Ofte en tremulant. I fri variation med , and før stemte lyde, , , and før ustemte konsonanter.
Sulista arroz 'ris'
Svensk Sydlige dialekter rör 'rør' Se svensk fonologi.
Tatarisk яңгыр, yañğır, ياڭعئر 'regn'
Tsez агъи ’ag‘i 'fugl'
Tysk Chemnitz[31] Rock 'nederdel' Enten en hæmmelyd eller en approksimant;[31] i fri variation med , and .[31] Forekommer ikke i slutningen af ord.[31] Se Chemnitz dialekt fonologi
Nedre Rhinen[32] Rost 'rust' Enten en hæmmelyd eller, mere hyppigt, en approksimant. I fri variation med en uvulær tremulant. Se tysk fonologi.
Standard[32]
Schwabisk tysk[33] En approksimant.[33] Det er realiseringen af /ʁ/ i starten af en stavelse[33] ellers er det en epiglottal approksimant.[33]
Ubykhisk 'his' Ubykhisk har ti forskellige uvulære hæmmelyde. Se ubykhisk fonologi.
Usbekisk ogʻir 'tung'
Zhuang roek 'seks'

Referencer

  1. ^ På baggrund af approksimanten ⟨ɹ⟩, og den generelle tendens i IPA til at rotere bogstaver frem for at spejle dem vandret, kunne man forvente ⟨ᴚ⟩. Imidlertid blev det symbol tidligt i IPA's historie brugt for den ustemte hæmmelyd, nu skrevet ⟨χ⟩, med paralleller til ⟨ᴙ ʀ⟩ for de ustemte og stemte tremulanter.
  2. ^ Såsom Krech et al. (2009).
  3. ^ Grammar of Basque, side 30, José Ignacio Hualde, Jon Ortiz De Urbina, Walter de Gruyter, 2003
  4. ^ Ladefoged & Maddieson (1996:167)
  5. ^ a b Donaldson (1993), s. 15.
  6. ^ Watson (2002), s. 17.
  7. ^ Watson (2002), s. 17, 19-20, 35-36 and 38.
  8. ^ Dum-Tragut (2009:13)
  9. ^ a b Basbøll (2005:62)
  10. ^ Basbøll (2005:66)
  11. ^ Ladefoged & Maddieson (1996:323)
  12. ^ a b c Wells (1982:390)
  13. ^ Hickey (2007:?)
  14. ^ a b c d e Ladefoged & Maddieson (1996:236)
  15. ^ a b Ogden (2009:93)
  16. ^ a b Canepari (1999), s. 98–101.
  17. ^ a b c d Gilles & Trouvain (2013), s. 68.
  18. ^ a b Trouvain & Gilles (2009), s. 75.
  19. ^ Booij (1999:8)
  20. ^ a b Collins & Mees (2003:39, 54, 179, 196, 199–201, 291)
  21. ^ a b Goeman & van de Velde (2001:91–92, 94–95, 97, 99, 101–104, 107–108)
  22. ^ a b Verstraten & van de Velde (2001:51–55)
  23. ^ a b Verhoeven (2005:245)
  24. ^ a b Verstraten & van de Velde (2001:52)
  25. ^ Goeman & van de Velde (2001:91–92, 94–95, 97, 102)
  26. ^ a b c d Verstraten & van de Velde (2001:54)
  27. ^ Cruz-Ferreira (1995:92)
  28. ^ a b Rhotic consonants in the speech of three municipalities of Rio de Janeiro: Petrópolis, Itaperuna and Paraty Arkiveret 11. oktober 2017 hos Wayback Machine. Page 11. (portugisisk)
  29. ^ The process of Norm change for the good pronunciation of the Portuguese language in chant and dramatics in Brazil during 1938, 1858 and 2007 Arkiveret 6. februar 2016 hos Wayback Machine Page 36. (portugisisk)
  30. ^ The acoustic-articulatory path of the lateral palatal consonant's allophony. Pages 229 and 230. (portugisisk)
  31. ^ a b c d Khan & Weise (2013:235)
  32. ^ a b Hall (1993:89)
  33. ^ a b c d Markus Hiller. "Pharyngeals and "lax" vowel quality" (PDF). Mannheim: Institut für Deutsche Sprache. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. maj 2014. Hentet 4. januar 2017.

Bibliografi