Afrikaans

I denne artikel vil vi udforske i detaljer Afrikaans, et emne af stor relevans i dag. Gennem historien har Afrikaans været genstand for debat og polemik, hvilket har skabt stor interesse både i den akademiske verden og i den folkelige sfære. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Afrikaans spillet en grundlæggende rolle i forskellige sfærer af menneskelivet. Gennem en udtømmende analyse vil vi undersøge de forskellige aspekter relateret til Afrikaans, og dykke ned i dets betydning, dets implikationer og dets relevans i den moderne verden. Uden tvivl er Afrikaans et emne, der fortjener at blive udforsket på en dyb og detaljeret måde, for at forstå dets indflydelse og rækkevidde i dagens samfund.

Afrikaans
(Afrikaans) 
Udtale: ɐfriˈkɑːns
Talt i: Sydafrika, Namibia
Talere i alt: Mellem fem og 6,49 millioner
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Germansk
  Vestgermansk
   Nederfrankisk
    Afrikaans 
Officiel status
Officielt sprog i:  Sydafrika
Anerkendt minoritetssprog i  Namibia
Reguleret af: Afrikaanse Taalkommissie
Sprogkoder
ISO 639-1: af
ISO 639-2: afr
ISO 639-3: afr 
Området markeret i mørkeblå viser koncentrerede afrikaans-talende samfund

Afrikaans eller (meget sjældent) boersprog[kilde mangler] (fordi det oprindeligt blev talt af boerne) er et vestgermansk sprog, udviklet fra det nederlandske sprog, der blev talt af bønder i 1600-tallets Nederland. Det har optaget låneord fra bl.a. engelsk, fransk, tysk, samt malajisk og andre afrikanske sprog, dog er anslået mindst 95% af ordforrådet[1] stadig af nederlandsk oprindelse.

Der findes fortsat forskere, som mener at afrikaans er en politisk motiveret formalisering af nederlandsk i Sydafrika.[1][2][3]

Frem til 1983 blev nederlandsk beskrevet som synonym med afrikaans i den Sydafrikanske grundlov.[4]

Om afrikaans er en nederlandsk dialekt eller et selvstændigt sprog har været en diskussion i lang tid. De nederlandske og afrikaanse sproglige råd arbejder tæt sammen.[5]

Udbredelse

Sproget tales i store dele af det sydlige Afrika, ikke alene af efterkommerne af de nederlandske kolonister (afrikaanerne), men især også af de såkaldte 'farvede' (af blandet race), samt sorte afrikanere. Det anslås, at sproget tales af 16 millioner personer, enten som modersmål eller sekundært tillært sprog. Afrikaans er modersmålet for ca. 60% af de hvide Sydafrikanere og ca. 75% af de farvede, i alt af ca. 6 mio. hovedsageligt i de to vestlige Kapprovinser i Sydafrika og de to sydlige provinser i Namibia. Afrikaans er et af Sydafrikas officielle sprog.[6]

Ordforråd

Det afrikaanse ordforråd minder stærkt om det nederlandske. Nederlandstalende kan med ringe besvær læse afrikaans og vice versa. Afrikaans har samtidigt bevaret et antal 17- og 18-hundredtals nederlandske ord, som ikke længere er gængse på moderne nederlandsk.

Referencer

  1. ^ a b De Villiers, M. (1961). Afrikaans en Nederlands. Kaapstad : Nasionale Boekhandel.
  2. ^ Van der Merwe, H.J.J.M. (1970). Herkoms en Ontwikkeling van Afrikaans. Johannesburg : Afrikaanse Pers- Boekhandel.
  3. ^ Ryan, E.B. & Giles, H. (1982). Attitudes Towards Language Variation, Social and Applied Contexts. London : Edward Arnold.
  4. ^ Republic of South Africa Constitution Act, 1983 - Wikisource, the free online library
  5. ^ Taalunie en Afrikaanse Taalraad tekenen overeenkomst om het Nederlands en het Afrikaans te bevorderen - Taalunie
  6. ^ South Africa's people | South African Government

Eksterne henvisninger