Skøde- og panteprotokol
I denne artikel vil vi gribe Skøde- og panteprotokol an fra forskellige vinkler med det formål at give et bredt og detaljeret syn på dette emne. Skøde- og panteprotokol er et emne af stor relevans i dag, da det påvirker forskellige aspekter af samfundet, økonomien, politik, kultur og folks dagligdag. Gennem streng og dybdegående analyse vil vi udforske de forskellige facetter af Skøde- og panteprotokol og undersøge dets implikationer, udfordringer og muligheder. Gennem denne artikel sigter vi mod at tilbyde læseren et omfattende og berigende perspektiv, der giver dem mulighed for bedre at forstå vigtigheden og omfanget af Skøde- og panteprotokol i den moderne verden.
Skøde- og panteprotokoller blev perioden 1683 til 1927 brugt til at register alle handler med fast ejendom. Den typiske kilde for ejendomshistorie i perioden. Blev i 1927 erstattet af skødegenparter. Som register til skøde- og panteprotokollerne er siden 1845/1863 blevet ført de populært kaldet realregister.
For slægtsforskere udgør skøde- og panteprotokoller sammen med realregister en vigtig kilde, da de foruden oplysninger om ejere af ejendomme, også rummer f.eks. fæstebreve, leje- og aftægtskontrakter. Alle kan frit benytte skøde- og panteprotokollerne, enten på et af landsarkiverne eller hjemme, da Rigsarkivet har scannet en del af de gamle bøger, disse skal fremsøges via arkivets database Daisy.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |