I dagens verden er Anetavle blevet et emne af stor relevans og interesse for en stor del af befolkningen. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på forskellige områder, har Anetavle fanget opmærksomheden hos både eksperter, lærde og fans. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter relateret til Anetavle, fra dens oprindelse og udvikling til dens virkning i dag. Vi vil også analysere udtalelser fra eksperter og aktuelle tendenser omkring Anetavle med det formål at give et samlet overblik over dette emne, der er så relevant i den aktuelle kontekst.
Anetavle er en oversigt over en persons forfædre (aner) tilbage i tiden. I anetavler opfører man kun forældrelinjer.
Den person man begynder med, kaldes probanden. Det er altså ham eller hende, hvis forfædre man skal vise afstamningsforholdet til. Ordet Proband betyder den der skal prøves, og kommer af at en tysk adelsmand skulle kunne opvise 16 adelige tipoldeforældre, for at være af god adel, og fx kunne stille op til ridderturneringer.
Da antallet af personer hele tiden bliver doblet op for hvert slægtsled (2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre), kan anetavlen hurtigt blive omfattende.
I anetavler skriver man personens navne. Man kan også tilføje fødsels- og dødsdato, stilling og bosted, samt fødested og dødssted eller begravelsessted.
Med henblik på at holde styr på de ulige slægtled og de enkelte personers forhold til probanden anvendes nummerering. Der findes forskellige måder at nummerere aner på.
Den numeriske variant betegnes som Kekule von Stradonitz' system, efter en tysk genealog.
I den numeriske variant giver anerne forløbende numre. Probanden får nummer 1, hans far nummer 2, hans mor nummer 3, hans farfar nummer 4 og så videre.
Mændene vil dermed altid få et lige nummer – i modsætning til nutidens CPR-nummer, hvor kvinder har et lige endetal[2].
Metodens fordel er, at det bliver let at 'klatre i træet' ved store anetavler: En persons far har det dobbelte nummer, og moderen 1 højere. Og en persons barn har det halve nummer.
Den anden variant er anebrøken, der blev introduceret af Ottokar Lorenz.
Her angiver tælleren i brøken (tallet til venstre) antallet af personer i den generation, mens nævneren (tallet til højre) er fortløbende startende med 1 yderst til venstre for hver anegeneration. For mænd vil nævneren altid være et ulige tal, og for kvinder et lige tal[3].
Anebrøkens fordel er, at man altid kan se hvilket slægtled, man befinder sig i, og om man er på fædrene eller mødrene side (fædrene side: alle nævnere mindre end halvdelen af tælleren, mødrene side: alle nævnere større end halvdelen af tælleren)[4].
I illustrationen er den numeriske variant orange og anebrøkerne grønne.
I | II | III | |
---|---|---|---|
1 1/1 proband | 2 2/1 far | 4 4/1 farfar | 8 8/1 farfars far |
9 8/2 farfars mor | |||
5 4/2 farmor | 10 8/3 farmors far | ||
11 8/4 farmors mor | |||
3 2/2 mor | 6 4/3 morfar | 12 8/5 morfars far | |
13 8/6 morfars mor | |||
7 4/4 mormor | 14 8/7 mormors far | ||
15 8/8 mormors mor |