I den fascinerende verden af Det Centrale Personregister er der uendelige aspekter, der fortjener at blive udforsket og analyseret. Uanset om det er på et personligt, professionelt eller akademisk plan, udøver Det Centrale Personregister en betydelig indflydelse, der direkte påvirker vores liv. I denne artikel vil vi dykke ned i dybden af Det Centrale Personregister for at afsløre dens mysterier og opdage, hvad der gør det så relevant i dagens samfund. Gennem detaljeret og omfattende analyse vil vi søge at forstå den betydning og virkning, som Det Centrale Personregister har i forskellige sammenhænge, samt undersøge dens udvikling over tid. Derudover vil vi undersøge de implikationer, som Det Centrale Personregister har for fremtiden, og hvordan det kan påvirke det kommende begivenhedsforløb. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelsesrejse og viden om Det Centrale Personregister!
Det Centrale Personregister (CPR) er et landsdækkende statsligt folkeregister og indeholder grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et personnummer (CPR-nummer). Registret blev oprettet den 2. april 1968.
I registret registreres personnummer, navn, adresse, fødselsregistrering, statsborgerskab, folkekirkeforhold, slægtskab, civilstand samt statusoplysninger for den enkelte personregistrering.
Registeret drives af CPR-kontoret, der er et kontor i Social- og Indenrigsministeriets departement.
De seks første cifre i personnummeret angiver personens fødselsdato i rækkefølgen dag (01-31), måned (01-12) og årstal uden århundrede. De sidste fire cifre i personnummeret udgør et løbenummer, idet sidste ciffer angiver, om der er tale om en mandlig (ulige nummer) eller en kvindelig (lige nummer) person. Indtil den 1. oktober 2007 opfyldte alle personnumre den såkaldte modulus 11 kontrol.[1]
I nogle tilfælde tildeles et nyt nummer når personen juridisk skifter køn.[2]