I dag, i denne artikel, skal vi tale om Sekundærrute. Sekundærrute er et emne, der har vakt interesse og nysgerrighed hos mange mennesker gennem årene. Hvad enten det er for dets relevans i nutidens samfund, dets indvirkning på historien, dets potentiale for fremtiden eller blot for dets følelsesmæssige værdi, er Sekundærrute et emne, der fortjener at blive analyseret og diskuteret. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Sekundærrute, fra dets oprindelse og udvikling til dets indflydelse på forskellige områder af livet. Vi håber, at denne læsning er informativ og berigende for alle dem, der søger en større forståelse af Sekundærrute.
En sekundærrute er en rutenummereret vej i Danmark. Sekundærruter er lokale ruter, der forbinder de mindre byer og primærruter. Sekundærruteskilte er hvide med sorte tal.
Sekundærruter har altid 3-cifrede rutenumre, eller O1-O3, for dele af ringveje som også er sekundærruter.
Der findes i alt 152 veje, der er tildelt et sekundærrutenummer. Laveste nummer er 150, højeste nummer er 597.
Vejreglerne bestemmer, at sekundære ringruter omkring større byer får numre fra O1 og opefter afhængig af hvor mange ringruter, den enkelte by har. Hvert sted startes med O1. Mange af de skiltede sekundære ringruter rundt om i danske byer følger tilsyneladende ikke de officielle bestemmelser om at begynde med O1, ligesom ganske få af dem er optaget på Fjern- og nærmålslisten, selv om der fysisk står skilte i nedenstående byer.[1]
Billund
Brønderslev
Fredericia
Grenå
Haderslev
Helsingør
Herning
Holstebro
Horsens
Hjørring
Kolding
Nykøbing F
Næstved
Odense
Randers
Roskilde
Skagen
Skive
Sæby
Thisted
Vejle
Viborg
Vordingborg
Aalborg
Aarhus