I dag har Præsidentvalget i Finland 2024 nået et hidtil uset niveau af relevans og popularitet. Uanset om det er inden for sundhed, teknologi, politik eller kultur, er Præsidentvalget i Finland 2024 blevet et emne af stor interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Med dens indvirkning på samfundet bliver mere tydelig, er det ikke overraskende, at Præsidentvalget i Finland 2024 er genstand for adskillige undersøgelser, debatter og analyser. I denne artikel vil vi udforske fænomenet Præsidentvalget i Finland 2024 i dybden og analysere dets indflydelse på forskellige aspekter af det moderne liv.
Præsidentvalget i Finland 2024 blev afholdt 28. januar 2024 og 11. februar.[1] Den siddende præsident Sauli Niinistö måtte efter to perioder ikke genopstille.[1]
Blandt kandidaterne var den tidligere statsminister Alexander Stubb, siddende udenrigsminister Pekka Haavisto og siddende parlamentsformand Jussi Halla-aho (en).[1][2][3] Haavisto tabte til Niinistö ved valgene i 2012 og 2018.[4]
I første valgrunde gik de to kandidater med flest stemmer videre til anden valgrunde. Hvis en kandidat fik mere end 50 % af stemmerne i første valgrunde ville kandidaten vinde præsidentvalget her og 2. valgrunde ville udgå. Da ingen kandidat fik mere end 50 % af stemmerne i første runde, gik de to kandidater med flest stemmer, Stubb (27,2 %) og Haavisto (25,8 %), videre til anden runde den 11. februar 2024.[5] Halla-aho fik tredjeflest stemmer med 19,0 %. 44 % af stemmerne blev afgivet som brevstemmer.[6] Valget blev efter to runder vundet af Alexander Stubb med 51,6 % af stemmerne.[7]
Kandidat | Parti | Første runde | Anden runde | |||
---|---|---|---|---|---|---|
Stemmer | % | Stemmer | % | |||
Alexander Stubb | Samlingspartiet | 882.388 | 27,21 | 1.575.444 | 51,62 | |
Pekka Haavisto | Løsgænger (Grønt Forbund)[a] | 836.712 | 25,80 | 1.476.634 | 48,38 | |
Jussi Halla-aho | De Sande Finner | 615.802 | 18,99 | |||
Olli Rehn | Løsgænger (Centerpartiet)[b] | 496.759 | 15,32 | |||
Li Andersson | Venstreforbundet | 158.579 | 4,89 | |||
Jutta Urpilainen | Finlands Socialdemokratiske Parti | 140.867 | 4,34 | |||
Sari Essayah | Kristendemokraterne | 47.847 | 1,48 | |||
Mika Aaltola | Løsgænger | 47.467 | 1,46 | |||
Hjallis Harkimo | Bevægelse Nu | 17.030 | 0,53 | |||
I alt | 3.243.451 | 100,00 | 3.052.078 | 100,00 | ||
Gyldige stemmer | 3.243.451 | 99,72 | 3.052.078 | 99,34 | ||
Ugyldige/blanke stemmer | 9.095 | 0,28 | 20.389 | 0,66 | ||
Stemmer i alt | 3.252.546 | 100,00 | 3.072.467 | 100,00 | ||
Stemmeberettigede/valgdeltagelse | 4.546.041 | 71,55 | 4.546.041 | 67,59 | ||
Kilde: Finlands justitsministerium (første valgrunde[5], anden valgrunde[7]) |
Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |