Pesach

I dagens verden er Pesach et yderst relevant emne, som påvirker mange mennesker i forskellige samfundslag. Hvad enten det er på det faglige, personlige eller akademiske område, har Pesach skabt stor interesse og debat og vækket manges nysgerrighed. Dette fænomen har fået større betydning i de senere år på grund af dets indflydelse på samfundet og dets indflydelse på beslutningstagning. Derfor er det vigtigt at uddybe vores viden om Pesach og dets implikationer for bedre at forstå dets omfang og finde mulige løsninger på de udfordringer, det udgør.

Denne side handler om den jødiske påske. For den kristne påske, se påske.
En mand holder to matzot (usyrede brød). Illustration fra København-haggadaen – et illustreret manuskript fra 1739.

Pesach (hebraisk פֶּסַח ) eller jødisk påske er den største jødiske fest og den kristne påskes ophav.[1] I de syv eller otte dage pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller andet der indeholder syrnet hvede eller byg.[2] Syret brød er brød som er lavet med hævemiddel, herunder surdej. Andre produkter, der indeholder syrnet hvede eller byg, er eksempelvis vodka og øl, som fremstilles ved en fermentering (syrning).[3]

Den første aften spiser jøder (og også anden aften blandt traditionelle jøder udenfor Israel) et rituelt måltid, en seder, hvor haggada shel pesach (påskefortællingen) læses, og der serveres symbolske madretter som matzot, maror (bitre urter), karpas (selleri), charoset (frugtsovs), betza (æg) og zeroa (et grillet lammeben)[4]. Matzot er et særligt usyret brød som blandt andet kan laves af hvede eller byg, men også andre kornsorter. Det kan bruges til at lave matzahboller.

Historie

Pesach stammer fra udvandringen fra Egypten, hvor hver familie slagtede et lam. Lammet blev tilberedt og spistes med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Til minde om det blev det tradition at spise lam hvert år om aftenen ved udgangen af den 14. nisan. Lammet skulle slagtes og spises i Templet i Jerusalem, men det blev for besværligt, så lammet blev slagtet i templet, hvorefter hver familie spiste det ceremonielle måltid i hjemmet.

Mad: Til jødernes påske har de en tallerken med Saltvand og bitre grøntsager f. eks roer (Maror) Charoset (חרוסת) (En sød ret af hvidvin, kanel, nødder, bl.a. valnødder, pærer, æbler, rosiner, figner og appelsinjuice) Charosetens konsistens og mørke farve, symboliserer det mudder, som jøderne brugte til at lave mursten, da de var slaver i Egypten. Navnet ”Charoset” kommer fra det hebraiske ord: cheres (חרס) "Ler" Der bliver også spist æg (Betza), salat, lammeben (Zeroa), og selleri (Karpas) I de syv til otte dage Pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller mad, der indeholder: Spelt, hvede, durum-hvede, byg, enkorn, emmer og toradet byg, undtagen hvis de er bagt som Matzot eller usyret brød.

Eksterne henvisninger

  1. ^ Artikel om pesach i leksikonet på religion.dk, hentet d. 30. januar 2020
  2. ^ Specifikt: Durum-Hvede/spelt, brødhvede/emmer, enkorn, byg og toradet byg (Rashi siger havre i stedet for toradet byg).
  3. ^ Det Jødiske Samfund i Danmark om Pesach, hentet d. 30. januar 2020
  4. ^ Skoletjenesten Arkiveret 30. januar 2020 hos Wayback Machine om pesach, hentet d. 30. januar 2020


ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.