Paul Rasmussen
I dagens verden er Paul Rasmussen en problemstilling, der har fået stor relevans i samfundet. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Paul Rasmussen blevet et spørgsmål af interesse for mange mennesker inden for forskellige områder. Uanset om det er på et personligt, professionelt, politisk eller kulturelt plan, har Paul Rasmussen skabt debatter og diskussioner rundt om i verden. I denne artikel vil vi dybt undersøge emnet Paul Rasmussen, analysere dets forskellige aspekter og dets indvirkning på nutidens samfund. Derudover vil vi undersøge, hvordan Paul Rasmussen har udviklet sig over tid, og hvilke udfordringer og muligheder det giver i fremtiden.
Ikke at forveksle med Poul Rasmussen.
| Paul Rasmussen | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 22. april 1918 – 23. juli 1918 | |
| Efterfulgt af | Jens Jensen-Sønderup |
| Valgkreds | Maribo Amt (tillægsmandat) |
| Personlige detaljer | |
| Født | 19. juni 1875 |
| Død | 28. september 1947 (72 år) |
| Politisk parti | Venstre |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Paul Rasmussen (født 19. juni 1875 i Stavreby, død 28. september 1947 i Højet) var en dansk gårdejer og politiker. Han sad i Folketinget for Venstre i 3 måneder i 1918 indtil han mistede sit tillægsmandat efter et omvalg.[1]
Rasmussen blev født i 1875 i Stavreby i Skelby Sogn på Sydfalster. Han var søn af gårdejer Rasmus Paulsen. Fra 1898 ejede og drev han gården Højetgård i Højet syd for Væggerløse på Sydfalster.[1]
Han var sognerådsmedlem i Væggerløse Sogn fra 1903 til 1908 og sognerådsformand fra 1917. Han havde flere tillidsposter blandt andet var han formand for repræsentantskabet for Lolland-Falsters Industri- og Laanebank fra 1910 til 1920.[1]
I 1905 blev Rasmussen bestyrelsesmedlem i De samvirkende lolland-falsterske Venstreorganisationer. Han var folketingskandidat for Venstre i Nykøbing Falster-kredsen ved valgene i 1913 og 1918. Han blev valgt til Folketinget på et tillægsmandat i Maribo Amt ved valget 22. april 1918. Imidlertid blev valget i Bogensekredsen i Odense Amt annulleret, og ved omvalget i kredsen 23. juli 1918 øgedes Venstre stemmetal i forhold til ved det annullerede valg, hvilket betød at tillægsmandatet blev flyttet fra Maribo Amt til Odense Amt, og Paul Rasmussen mistede sin plads i Folketinget.[1]
Referencer
- ^ a b c d Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 207