I denne artikel skal vi udforske den spændende verden af Paul Gelting. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Paul Gelting skabt fortsat interesse og er blevet et emne for diskussion og debat på forskellige områder. Igennem disse sider vil vi analysere de forskellige aspekter relateret til Paul Gelting, fra dets betydning i det moderne samfund til dets indflydelse på populærkulturen. Derudover vil vi undersøge, hvordan Paul Gelting har udviklet sig over tid, og hvordan det fortsætter med at sætte trends i dag. Vær forberedt på at tage på en spændende rejse gennem Paul Geltings ins og outs, og opdag alt, hvad dette tema har at byde på.
Paul Gelting | |
---|---|
Født | 30. marts 1905 ![]() Aakirkeby, Danmark ![]() |
Død | 18. februar 1964 (58 år) ![]() Karlskrona, Sverige ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bornholms Gymnasium, Københavns Universitet ![]() |
Beskæftigelse | Økolog, lichenolog, botaniker ![]() |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Paul Emil Elliot Gelting (30. marts 1905 i Åkirkeby – 18. februar 1964 i Karlskrona) var en dansk økolog, botaniker og likenolog. Han var især virksom i Grønland.
Paul Gelting blev student fra Rønne Statsskole i 1923 og cand.mag. fra Københavns Universitet i 1931 i fagene naturhistorie og geografi. Han deltog 1931-1934 som botaniker i Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34 under ledelse af Lauge Koch. I 1937 blev han dr.phil. fra Københavns Universitet på sin afhandling om fjeldrypen fødevalg, baseret på observationer fra Treårsekspeditionen. Han var på ny på ekspedition 1938-1939; denne gang i Eigil Knuths Dansk Nordøstgrønlandsekspedition.
Han blev derefter adjunkt på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg og samtidig universitetsadjunkt i botanik ved Københavns Universitet. Da Morten P. Porsild i 1946 gik af som leder af Arktisk Station i Qeqertarsuaq, blev Gelting ansat som efterfølger. Denne stilling indebar samtidig at han var Grønlandsdepartementets sagkyndige i naturvidenskabelige spørgsmål. Han forblev på posten til 1954, hvorefter han slog sig ned i Danmark som gymnasielektor ved Aurehøj Gymnasium i Gentofte, med orlov 1958-1959 hvor han var nordisk docent ved Uppsala Universitet. Han døde af en hjerneblødning, kun 59 år gammel[1].
Gelting skrev en række videnskabelige afhandlinger om karplanter, laver og alger, om økologi og plantegeografi.
Udover sine videnskabelige værker, skrev Gelting også til et bredere publikum. Han var medforfatter til bind 5 om "Mosser, Laver, Svampe, Alger" af flerbindværket "Vilde Planter i Norden" (1951). Han skrev en række avisartikler om Bornholm, om øens flora og om bornholmske stednavne.
Standard auktorbetegnelse for arter beskrevet af Paul Gelting: Gelting.