I dagens verden er Oscar Torp blevet mere og mere relevant. Uanset om det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i den akademiske verden, er Oscar Torp blevet et emne af interesse for mennesker i alle aldre og professioner. Siden starten har Oscar Torp skabt passioneret debat og har været genstand for intens undersøgelse og forskning. Uden tvivl er Oscar Torp et mangefacetteret emne, der dækker en bred vifte af aspekter, og som fortjener at blive udforsket i dybden for at forstå dets sande omfang og betydning i nutidens verden.
Oscar Torp | |
---|---|
![]() Oscar Torp fotograferet i april 1950 af Leif Ørnelund. Foto: Oslo Museums samlinger. | |
Norges 16. statsminister | |
Embedsperiode 19. november 1951 – 22. januar 1955 | |
Monark | Haakon 7. |
Foregående | Einar Gerhardsen |
Efterfulgt af | Einar Gerhardsen |
Personlige detaljer | |
Født | 8. juni 1893 Skjeberg, Norge |
Død | 1. maj 1958 (64 år) Oslo, Norge |
Dødsårsag | Hjerneblødning |
Gravsted | Vår Frelsers gravlund |
Politisk parti | Arbeiderpartiet |
Børn | Reidar Torp ![]() |
Beskæftigelse | Politiker ![]() |
Medlem af | Venstrekommunistisk Ungdomsfylking ![]() |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen ![]() |
Links | |
(norsk) Biografi på stortinget.no | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Oscar Fredrik Torp (8. juni 1893 i Skjeberg - 1. maj 1958) var en fremtrædende politiker i Norge som havde mange partiposter inderfor Arbeiderpartiet fra 1918 og frem til sin død i 1958. Han var også fylkesmann i Vestfold fra 1948 til sin død.
Han var Norges statsminister 1951–1955, og stortingspræsident fra 1955 til sin død i 1958. Han var finansminister, forsvarsminister og socialminister i Johan Nygaardsvolds regering, og dertil forsvarsminister i Einar Gerhardsens første regering. I overgangsfasen fredsåret 1945 var han leder for regeringsdelegationen og fungerende chef for Udenrigsdepartementet, Forsvarsdepartementet og Statens informationstjeneste 14. maj – 31. maj 1945.
Torp var også parlamentarisk leder for Arbeiderpartiets stortingsgruppe 1948–1951. Han er også den som formelt set har siddet længst som partileder i Ap. Han blev valgt i 1923, men mistede hvervet da han kom tilbage fra London efter 2. verdenskrigs afslutning i 1945.