I denne artikel vil vi udforske verden af John Lyng, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster i de seneste år. Siden dets fremkomst har John Lyng skabt passionerede debatter og udløst en bølge af forskning og diskussioner inden for flere felter. Med en påvirkning, der spænder over flere aspekter af samfundet, har John Lyng sat et betydeligt præg på kultur, politik, videnskab og teknologi. Gennem disse sider vil vi analysere i detaljer de forskellige tilgange og perspektiver, der er blevet genereret omkring John Lyng, og udforske dens oprindelse, dens udvikling og dens indflydelse på nutidens verden.
John Lyng | |
---|---|
![]() | |
Norges 17. statsminister | |
Embedsperiode 28. august 1963 – 25. september 1963 (0 år og 28 dage) | |
Monark | Olav 5. |
Foregående | Einar Gerhardsen |
Efterfulgt af | Einar Gerhardsen |
Norges udenrigsminister | |
Embedsperiode 12. oktober 1965 – 22. maj 1970 (4 år og 222 dage | |
Statsminister | Per Borten |
Foregående | Halvar Lange |
Efterfulgt af | Svenn Stray |
Personlige detaljer | |
Født | 22. august 1905 Trondheim, Norge |
Død | 18. januar 1978 (72 år) Bærum, Norge |
Politisk parti | Frisindede Venstre, Høyre |
Børn | Jon Lyng ![]() |
Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg Københavns Universitet Universitetet i Oslo |
Beskæftigelse | Modstandskæmper, dommer, diplomat, advokat, politiker ![]() |
Medlem af | Mot Dag (fra 1923) ![]() |
Links | |
(norsk) Biografi på stortinget.no | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
John Daniel Lyng (22. august 1905 i Trondheim – 18. januar 1978 i Bærum) var en norsk politiker, der repræsenterede partiet Høyre. Lyng var Norges statsminister fra 28. august til 25. september 1963 i en koalitionsregering bestående af Høyre, Senterpartiet, Kristelig Folkeparti og Venstre.
I 1927 blev Lyng cand.jur. og læste senere ved Københavns Universitet og Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg. Før og efter 2. verdenskrig arbejdede han som advokat og dommer.
Lyng, der oprindeligt var medlem af Frisinnede Venstre, som han var lokalformand for 1934-1935, startede sin politiske karriere i Trondheims kommunalbestyrelse. Her var han medlem 1934-1940. I 1945 skiftede han til Høyre, hvis lokalafdeling i Trondheim han var formand for indtil 1947. Han blev blev medlem af Stortinget for Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag i 1945 og blev genvalgt i 1953. Han var ude af parlamentet en periode, men blev valgt igen i 1958 og 1961, denne gang for Akershus. Fra 1955 til 1959 var han medlem af kommunalbestyrelsen i Skien og var borgmester i Oslo og Akershus fylker fra 1964 til 1970.
Han blev statsminister i august 1963 efter at to repræsentanter fra Sosialistisk Venstreparti tilsluttede sig en mistillidsdagsorden mod Einar Gerhardsens tredje regering. Dagsordenen blev vedtaget med stemmerne 76-74 og var affødt af den såkaldte Kings Bay-sag, der drejede sig om en serie mineulykker i Ny-Ålesund. Socialisternes mistillidsdagsorden var en protest, men allerede efter en måned dannede Arbeiderpartiet atter regering. Efter parlamentsvalget i 1965 lykkedes det imidlertid atter centrum-højre-koalitionen at danne regering med Per Borten som regeringsleder og John Lyng som udenrigsminister. Han sad frem til 1970.