Mathias Sommerhielm

I denne artikel vil Mathias Sommerhielm blive analyseret fra forskellige perspektiver, for at give en bred og detaljeret vision af dette emne. Historiske, kulturelle, sociale, politiske og økonomiske aspekter relateret til Mathias Sommerhielm vil blive behandlet med det formål at forstå dets indvirkning på det nuværende samfund. Nyere forskning, ekspertudtalelser og vidnesbyrd fra personer, der har haft erfaringer relateret til Mathias Sommerhielm, vil blive præsenteret. Gennem denne udtømmende analyse søger vi at give læseren en dyb og fuldstændig forståelse af Mathias Sommerhielm, så de kan danne sig en informeret mening og berige deres viden om dette emne.

Mathias Sommerhielm
Personlig information
Født22. august 1764 Rediger på Wikidata
Kolding, Danmark Rediger på Wikidata
Død15. november 1827 (63 år) Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
GravstedRåde Kirke Rediger på Wikidata
BopælSmaalenenes amt Rediger på Wikidata
ÆgtefællerChristine Marie grevinde Lewenhaupt (1823-1827),
Frederica Dorothea Sehested (1791-1799),
Henriette Hermine Fuglberg (1800-1819) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDommer, jurist, politiker Rediger på Wikidata
Deltog iSølvskatten i 1816,
Stormannsmøtet på Eidsvoll Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSerafimerordenen (1823) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mathias Otto Leth Sommerhielm (født 22. august 1764 i Kolding, død 15. november 1827 i Stockholm) var en dansk-norsk advokat, som var Norges statsminister.

Sommerhielm tog juridisk embedseksamen ved Københavns Universitet i 1782. Han blev prokurator i samme by i 1786. 1789-1797 var han assessor i den norske Overhoffret. I 1791 giftede han sig for første gang med Frederikke Dorothea Sehested. I 1797 blev Overhoffretten ophævet, samme år blev Sommerhielm enkemand. Fra 1797 til 1801 var han assessor ved Akershus Stiftsoverret. I 1800 giftede han sig for anden gang, denne gang med Henriette Hermine Fugleberg. I 1801 blev han generalauditør i Norge. I denne egenskab var han med på at få Torkild Gåsdelen dødsdømt og henrettet i 1803.

Fra 1810 til 1814 var han amtmand i Østfold. Fra 1814 var Sommerhielm medlem af den norske regering, i perioder som justitsminister, og repræsenterede et svensk-venlig og konge-venlig element i denne. I 1819 blev han enkemand for anden gang. Fra juli 1822 frem til sin død var han norsk statsminister i Stockholm. I 1823 giftede han sig for tredje gang med grevinde Christine Marie Lewenhaupt.