Novgorod-traktaten (1326)

I dagens artikel vil vi udforske Novgorod-traktaten (1326), et emne, der har skabt stor interesse og kontroverser i nyere tid. Siden dens fremkomst har Novgorod-traktaten (1326) været genstand for debat og diskussion på forskellige områder, hvilket har genereret modstridende meninger og rejst spørgsmål om dens sande virkning. Igennem artiklen vil vi analysere forskellige aspekter relateret til Novgorod-traktaten (1326), fra dets oprindelse og udvikling til dets indflydelse på det nuværende samfund. Uden tvivl er Novgorod-traktaten (1326) et relevant emne, der fortjener at blive behandlet omhyggeligt for at forstå dets omfang og virkning i nutidens verden.

For alternative betydninger, se Novgorod-traktaten. (Se også artikler, som begynder med Novgorod-traktaten)
Republikken Novgorod (grøn øverst) i året 1237.

Novgorod-traktaten, sluttet den 3. juni 1326 i Novgorod, markerede afslutningen på årtiers norsk-novgoriske tvister om deres indbyrdes grænse i Finnmarken. Vilkårene var en våbenhvile i 40 år. Få år tidligere havde Republikken Novgorod sluttet en fredstraktat med Sverige: Nöteborg-traktaten.

Traktaten fastlagde ikke grænsen i egentlig forstand men fastlagde snarere hvilke samer, der skulle betale skat til Norge og hvilke til Novgorod, hvorved der dannedes en slags bufferzone imellem landene. Traktaten forblev i kraft helt frem til det 19. århundrede og blev aldrig opsagt af nogen af parterne. Den bragte i sidste ende samerne i en situation, hvor de måtte betale skat til alle omgivende stater samtidigt, herunder til svensk-finske birkarlar (handelsmænd).

Litteratur

  • S. N. Valk (red.): Gramoty Velikogo Novgoroda i Pskova (Moscow og Leningrad: AN SSSR, 1949), s. 69-79: Traktaten på latin og russisk