I dagens verden er Den polsk-russiske krig (1605–1618) et emne, der har fået ubestridelig relevans. Siden dets fremkomst har det fanget eksperternes og den brede offentlighed opmærksomhed, hvilket har skabt intens debat og analyser på forskellige områder. Betydningen af Den polsk-russiske krig (1605–1618) ligger i dens indvirkning på samfundet, økonomien, miljøet, teknologien og mange andre områder. Da interessen for Den polsk-russiske krig (1605–1618) fortsætter med at vokse, er det vigtigt at forstå dets omfang og konsekvenser, samt udforske de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne. I denne artikel vil forskellige aspekter relateret til Den polsk-russiske krig (1605–1618) blive behandlet, for at tilbyde en omfattende vision, der giver læseren mulighed for at dykke ned i et emne, der uden tvivl vil markere fremtiden for vores virkelighed.
Den polsk-russiske krig var en serie felttog i perioden 1605 til 1618 under det som i russisk historie kaldes Forvirringens tid.
Aktørerne i krigen vekslede. Polen-Litauen var ikke formelt i krig med Rusland før i 1609, men inden den tid havde flere polske og litauiske feltherrer organiseret sine egne felttog ind i de russiske områder. Sverige deltog også i krigen, i felttoget kendt som den ingermanlandske krig. Rusland var på denne tid også præget af borgerkrig, og de russiske fraktioner kæmpede både indbyrdes og i skiftende alliancer og krige med og mod nabolandene.
De indledende faser af krigen førte med sig polsk-litauisk fremgang, og i 1610 erobrede polakkerne Moskva. Kong Sigismund III udnævnte først sønnen Władysław til zar, men da han senere forsøgte at gøre sig selv til russisk hersker, brød alliancen med de russiske bojarere sammen. Polakkerne blev da drevet ud af Moskva af en frivillig hær ledet af Kuzma Minin og Dmitrij Pozjarskij, og den vigtige fæstningsby Smolensk faldt i russernes hænder. I perioden 1612 til 1617 kunne ingen af siderne sætte nogen større offensiver i gang, men efter Sigismunds mislykkede offensiv i 1617-18 blev en våbenhvile underskrevet i Deulino i 1618. Aftalen gav Polen-Litauen visse territoriale udvidelser men opretholdt Ruslands uafhængighed. Aftalen varede i 15 år, og ved våbenhvilens udløb udbrød der en ny krig mellem landene.