I denne artikel vil vi i dybden udforske alle facetter relateret til Louis Attrill, behandle dets betydning i forskellige sammenhænge og analysere dets mulige implikationer for vores daglige liv. Gennem historien har Louis Attrill spillet en afgørende rolle i udviklingen af forskellige discipliner, og dets relevans diskuteres fortsat i dag. Fra dens oprindelse til dens udvikling i den moderne æra, vil vi undersøge dens indflydelse på samfund, kultur, videnskab, teknologi og mange andre aspekter af vores daglige liv. Gennem en tværfaglig tilgang tilstræber vi at kaste lys over de forskellige aspekter, der udgør Louis Attrill, dykke ned i dets implikationer og tilbyde en omfattende vision, der giver os mulighed for at forstå dens omfang og relevans i dag.
Louis Attrill | |
---|---|
Født | Louis Mark Attrill ![]() 5. marts 1975 (50 år) ![]() Newport (Isle of Wight), Storbritannien ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Imperial College London, Sandown Bay Academy ![]() |
Beskæftigelse | Roer, rugby union-spiller ![]() |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2000 - mændenes otter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Louis Mark Attrill (født 5. marts 1975 på Isle of Wight) er en engelsk tidligere roer og olympisk guldvinder.
Antrill havde talent for flere sportsgrene og dyrkede i sin tidlige ungdom blandt andet rugby, cricket og kickboxing. Det blev dog roning, han koncentrerede sig om, da han kom på Imperial College i London, og han var med til at vinde i Henley ved sin første deltagelse.[1] Hans første store internationale resultat kom, da han i 1996 var med til vinde U/23-VM i firer uden styrmand. Herefter kom han med i den britiske otter, der ikke opnåede VM-resultater helt i top de følgende år, indtil de i 1999 vandt VM-sølv.[2]
Højdepunktet i karrieren kom ved OL 2000 i Sydney, hvor otterens besætning ud over Attril bestod af Ben Hunt-Davis, Simon Dennis, Andrew Lindsay, Luka Grubor, Kieran West, Fred Scarlett, Steve Trapmore og styrmand Rowley Douglas. I indledende heat blev briterne nummer to i deres heat efter Australien, men de kvalificerede sig til finalen efter sejr i opsamlingsheatet. I finalen lagde briterne sig i spidsen fra løbets begyndelse, og der blev de og sikrede sig guldet (den første britiske guldmedalje i disciplinen siden OL 1912) lidt under et sekund foran australierne, mens bronzen gik til Kroatien.[3]
Attrill tog endnu en sæson i otteren efter OL, men her blev det igen til en VM-placering uden for medaljeskamlen, og herefter indstillede han sin aktive rokarriere.[2]
Han er uddannet civilingeniør.[1]