I dagens verden har Civilingeniør fået en hidtil uset relevans. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse i erhvervsmiljøet eller dets betydning i menneskers dagligdag, er Civilingeniør blevet et emne for konstant debat og diskussion. Fra sin oprindelse til sin udvikling i dag har Civilingeniør været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter fra forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Civilingeniør, fra dets implikationer i hverdagen til dets indvirkning på det globale niveau. Gennem et detaljeret og dybdegående kig søger vi bedre at forstå den rolle Civilingeniør spiller i vores moderne verden, og hvordan den er blevet en integreret del af vores virkelighed.
Civilingeniør er betegnelsen for en person, der er indehaver af en kandidatgrad i ingeniørvidenskab. Civilingeniør er en beskyttet titel. Det er muligt at blive optaget på en civilingeniøruddannelse med enten en teknisk bachelor, en diplomingeniøruddannelse eller en naturvidenskabelig bachelor. Sidstnævnte gav i en årrække titlen cand.scient.techn.. Denne titel blev dog afskaffet på DTU i 2011, idet studerende nu tildeles titlen cand.polyt. uanset adgangsgivende eksamen.[1] Begge grader giver ret til titlen civilingeniør.[2]
Betegnelsen må ikke forveksles med den engelske civil engineer, der betyder bygningsingeniør. Den engelske betegnelse for civilingeniør er graduate engineer eller Master of Science in Engineering (MSc in Engineering, M.Sc.Eng.).
DTU har siden 1829 uddannet civilingeniører. Desuden uddannes civilingeniører på Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet Esbjerg og Aalborg Universitet København.
Udover civilingeniør findes også en række kortere ingeniøruddannelser, heriblandt diplomingeniør.