I dagens verden har betydningen af Kriminologi fået en hidtil uset relevans. Hvad enten det er på det professionelle, personlige eller akademiske område, er Kriminologi blevet et emne af udbredt interesse, der direkte påvirker menneskers liv. Efterhånden som samfundet udvikler sig, er Kriminologi blevet et mødested, der genererer debat, refleksion og konstant analyse. Denne artikel vil dykke ned i verden af Kriminologi, udforske dens forskellige facetter og dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen.
Kriminologi er det videnskabelige studium af omfanget af, forebyggelsen af og baggrunden for kriminalitet samt behandlingen af kriminelle i retssystemet og andre institutioner især fængslet.[1] Det omfatter bl.a. områder af adfærdsvidenskaberne, sociologi, psykologi, retsvidenskab, humaniora, statistik. Der er mange bud på den præcise definition af kriminologi.
Emnerne er bl.a. kriminel menneskelig adfærd, socialt afvigende adfærd i forbindelse med kriminalitet, samfundets reaktioner på kriminalitet og kriminogenese, dvs. årsagerne til kriminalitet. Kriminologi fokuserer på de personer, som kommer i konflikt med loven.[2] Kriminologi anvender såvel kvantitative metoder som kvalitative metoder; til de sidstnævnte metoder hører interviews og deltagende observation.[3]
Blandt mellemkrigstidens kriminologer var Edwin Sutherland.[4] Edwin Sutherland siger:
"Criminology includes the scientific study of making laws, breaking laws, and reacting toward the breaking of laws."
Spire Denne artikel om samfundsvidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |