Kvalitativ metode
I denne artikel skal vi tage fat på emnet Kvalitativ metode, som har vakt stor interesse og debat i dagens samfund. Vi vil dykke ned i de forskellige perspektiver og meninger om Kvalitativ metode, samt dets betydning og indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Fra dets oprindelse til dets udvikling og konsekvenser, vil vi grundigt analysere dette emne fra forskellige tilgange for at give læseren en komplet og objektiv vision. Kvalitativ metode er et relevant emne, der fortjener at blive udforsket i dybden, da det har en væsentlig indvirkning på dagens samfund.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Kvalitativ analyse er en analyseform, der baserer sig på at skaffe materiale, der som udgangspunkt skal analyseres uden diverse statistiske modeller. Det kunne for eksempel være interview, hvor den interviewede har mulighed for at dreje samtalen i en bestemt retning i langt højere grad end f.eks ved en spørgeskemaundersøgelse. På den måde bliver de indsamlede informationer mere detaljerede, men det kan dog ikke lade sig gøre at indsamle ligeså mange data som ved en kvantitativ analyse. Indenfor kemiens verden kunne en kvalitativ analyse bestå i, hvorvidt en kemisk reaktion får en blanding til at skifte farve, eller hvorvidt temperaturen stiger, hvorimod en kvantitativ analyse typisk vil bestå i en undersøgelse af antallet af mol af et bestemt stof der opstår ved en kemisk reaktion. I tilfældet af matematiske metoder anvendt vil det resultere i kvalitative også.
 | Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |