I nutidens verden indtager Korsbenet en central plads i vores samfund. Dens indflydelse strækker sig til alle områder af livet, fra politik til populærkultur, gennem teknologi og økonomi. Denne artikel vil i dybden undersøge virkningen og relevansen af Korsbenet og analysere dens implikationer og konsekvenser for den verden, vi lever i. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi søge at forstå dette fænomen og dets forgreninger i dybden, med det formål at give et mere komplet og kontekstualiseret syn på Korsbenet, for at fremme en berigende og konstruktiv debat.
![]() |
Korsbenet eller sacralbenet (latin: os sacrum) er en stor trekantet knogle i menneskeskelettet, som udgør en del af rygsøjlens (columna vertebralis) nedre afslutning og - med sin placering mellem de to hofteben (os coxae) – tillige bækkenets (pelvis) bagvæg.
Korsbenet er opbygget af fem sammenvoksede ryghvirvler (vertebrae) de såkaldte sacral-hvirvler (vertebrae sacrales, S1–5) som danner en tydelig søjle midt i knoglen. Tidligt i livet udgør knoglens laterale dele endnu fem par separate segmenter, som hos voksne individer vokser sammen. Hos enkelte individer er sammenvoksningen mellem sacralhvirvlerne mer fuldstændig kaudalt end kranielt (fremad/opad).
Korsbenet perforeres af fire par huller (foramina sacralia anterius/posterius) som er rettet lateralt og fremad, gennem hvilke de ventrale grene af spinalnerverne samt arterier passerer lateralt.
Knoglen er buet med den konkave side rettet ventralt och kaudalt (fremad/nedad). Ved at være rettet bagud giver korsbenet bedre plads i bækkenhulen (cavitas pelvis).
Korsbenet leder mod fire knogler: Femte lumbale diskus, højre henholdsvis venstre hofteben og halebenet (os coccygis). Kranielt leder korsbenets overflade (basis ossis sacri) mod den femte og sidste lændehvirvel (vertebrae lumbales).