I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Johannes Scotus Eriugena. Fra dets oprindelse og udvikling til dets relevans i det nutidige samfund har Johannes Scotus Eriugena spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af menneskelivet. I årenes løb har Johannes Scotus Eriugena tiltrukket sig stigende interesse på grund af dets indflydelse på forskellige områder, fra kultur og historie til videnskab og teknologi. Gennem en dybdegående analyse vil vi undersøge de mange facetter af Johannes Scotus Eriugena, og behandle dens indflydelse på hverdagen og dens rolle i at forme nutidens verden. Endvidere vil vi dykke ned i de forskellige perspektiver og meninger, der er opstået omkring Johannes Scotus Eriugena, for bedre at forstå dets betydning og plads i nutidens samfund.
Johannes Scotus Eriugena 9. århundredes generation | |
---|---|
![]() Johannes Scotus Eriugena ca 810-77 Billedet blev også benyttet på en irsk pengeseddel indtil 1993. | |
Personlig information | |
Født | 800'erne ![]() Irland, Irland/Storbritannien ![]() |
Død | 877 (67 år) England, Storbritannien, Vestfranken ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Oversætter, forfatter, filosof ![]() |
Fagområde | Filosofi ![]() |
Kendte værker | Carmina[1], Epistola "Domine Winiberte"[2], De divisione naturae[3] ![]() |
Påvirket af | Gregor fra Nyssa, Augustin ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Johannes Scotus Eriugena (ca. 810 – ca. 877) var en irsk filosof, poet og teolog som opholdt sig i Frankrig i mere end 30 år, blandt andet ved det franske hof.
I sin filosofi var Eriugena præget af nyplatonismen, skabelsen var noget som flød fra Gud og som en tilbagegang til Gud. Han betonede betydningen af fornuften, men uden at sætte spørgsmålstegn ved religionen. Vi kan ikke have kundskab om Gud, kun hvad Gud ikke er, apofatisk teologi[4]. Han var en fremstående forgænger for skolastikken og oversatte og skrev kommentarer til Pseudo-Dionysios’ arbejde[5].
Johannes Scotus Eriugena er også nævnt som Johannes Scotus Erigena, Johannes Scottus Eriugena, og John the Scot. «Eriugena» er måske det mest dækkende efternavn eftersom han selv benyttede det i et manuskript. «Scottus» var en tilføjelse fra middelalderen og betyder Gael (dvs galler), og i dette tilfælde irsk (eller skotsk i andre). Skrivemåden «Scottus» har autoritet fra tidlige manuskripter som går tilbage til 1000-tallet. Af og til bliver han også kaldt for «Scottigena» («Gaelicborn» = Gallerfødt) i nogle manuskripter.
Eriugenas arbejde udmærker sig med hans frie spekulationer og djærvheden i måden han har udarbejdet sit logiske eller dialektiske system for universet. Han markerer en overgangsfase fra den ældre platoniske filosofi til den senere skolastik. For Eriugena er filosofi ikke underlagt teologien, og hans markerede forskel mellem disse to blev gentaget ord for ord af de senere skolastikere, men dens betydning hviler på at forskellen er fundamental. For Eriugena var filosofi (eller begrundelser) den første og primitive autoritet, og religion sekundært og afledt af denne.
Hans indflydelse var større for mystikerne end for logikerne, men han var ansvarlig for en fornyelse af de filosofiske tanker som havde været fraværende i det vestlige Europa efter Boethius’ død 525.