I dagens artikel vil vi udforske alle facetter af Ignatius af Antiokia, et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Fra dets indvirkning på samfundet til dets historiske relevans er Ignatius af Antiokia et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Igennem denne artikel vil vi opdage de forskellige perspektiver, der findes på Ignatius af Antiokia, såvel som de implikationer, det har på vores daglige liv. Uanset om det er på et personligt, kulturelt eller videnskabeligt plan, inviterer Ignatius af Antiokia os til at reflektere over grundlæggende aspekter af vores eksistens. Læs videre for at tage på en fascinerende rejse gennem dette spændende emne.
Ignatius af Antiokia Romerske Kejserrige | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Pseudonym | svatý Ignác Bohonosec, svatý Theophoros ![]() |
Født | 35 ![]() Syrien, Romerriget |
Død | 108 ![]() Peterskirken, Rom |
Gravsted | Peterskirken ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Johannes ![]() |
Beskæftigelse | Teolog, Presbyter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Ignatius af Antiokia (30-107 e.Kr.) var Antiokias anden biskop[1] og den første kirkefader. Han benævnes af kirken som den vigtigste skikkelse blandt "De apostolske fædre". Han levede i den første generation efter apostlene og har efterladt sig den ældste samling af breve (syv i alt) uden for Det Nye Testamente.
Ignatius' menigheden i Antiokia var blandt de vigtigste menigheder i oldkirken og centrum for mange væsentlige begivenheder i kirkens tidlige udvikling. Ignatius var ifølge Eusebs Krønike biskop der fra Vespasians 1. til Trajans 10 regerings år (fra 69/70 til 107/8), da han blev martyr. Det meste, vi ved om Ignatius, kommer fra hans syv breve, som han skrev på sin rejse mod Rom. For under kejser Trajans forfølgelser (98-117) blev han ført fra Antiokia til Rom for at blive kastet for vilde dyr. På rejsen mødte han adskillige menigheder, og netop fem af hans breve er skrevet til de menigheder, han mødte. Derudover skrev han et til Rom, den by han var på vej mod, og et til Polykarp, bispekollegaen i Smyrna.
Ignatius giver i sine breve et bemærkelsesværdigt indblik i den kristne opfattelse af martyriet som en kroning, den kristne kan glæde sig over. Derudover er Ignatius her også arkitekt for det tredelte embede bestående af biskopper, presbytere og diakoner. De syv breve er: