Gregor fra Nazianz
I denne artikel vil vi lave en detaljeret analyse af Gregor fra Nazianz, hvor vi udforsker dets mest relevante aspekter og dets indvirkning på det nuværende samfund. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Gregor fra Nazianz spillet en fundamental rolle i forskellige sammenhænge, hvilket har skabt debatter og kontroverser omkring dets betydning og implikationer. Igennem disse sider vil vi undersøge dens indflydelse på forskellige områder, såvel som dens relevans i folks daglige liv. Der er ingen tvivl om, at Gregor fra Nazianz har markeret et før og efter i historien og efterladt et uudsletteligt præg på kultur, politik, økonomi og på mange andre områder. Tag med os på denne rejse for at opdage alt, hvad Gregor fra Nazianz har at byde på, og hvordan det har formet vores verden den dag i dag.
| Gregor fra Nazianz | |
|---|---|
.jpg) | |
| Med tilnavnet "teologen" | |
| Dåbsnavn | Gregor |
| Født | 329 Arianzus i Kappadokien |
| Død | 390 Nazianz |
| Anerkendt af | Den ortodokse kirke og Den katolske kirke |
| Festdag | 25. januar |
| I kunsten | som biskop |
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390[1]) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Gregor studerede i det palæstinensiske Cæsarea, i Alexandria og i Athen, på hvilket sidste sted han lærte den senere kejser Julian Apostata at kende og sluttede venskab med Basileios.
Efter at være vendt hjem blev han døbt (360) og levede nu en stund ude i ensomheden ved den pontiske flod Iris[2], hvor han studerede Origenes sammen med Basileios. Da han hørte, at hans fader – der var blevet tilbage i Nazianz hvor han var biskop – havde underskrevet en semiariansk formel, rejste han straks til ham for at få ham retvendt, hvilket også lykkedes. Samtidig meddelte faderen ham præstevielsen (361), men han trak sig straks atter ud i ensomheden.
Altid kæmpede lysten til ensomhed og lysten til at vinde laurbær ude på den store skueplads i ham. 364 blev han faderens medhjælper, 372 gjorde Basileios ham til biskop i den lille by Sasima, men det syntes ham for ringe, og efter faderens død 375 trak han sig atter ud i ensomheden. 379 blev han kaldet til Konstantinopel af den derværende lille nikænske menighed, og her udfoldede han al sin lærdom og veltalenhed for at bevise Kristi guddom, så nikænernes tal øgedes uhyre. 380 gjorde kejser Theodosius ham til patriark af Konstantinopel.
Han deltog i ledelsen af kirkemødet i Konstantinopel 381, men kort efter at det var åbnet, forlod han det og levede fra nu af som eneboer i Kappadokien, hvor han døde.
Gregor har fået navnet "teologen" idet han bidrog til at give treenighedsdogmet dets endelige form.
Noter
- ^ Ikke alle Wikipedia-versioner er enige om dødsåret: 389 eller 390
- ^ Formodentlig denne flod i Pontos
Se også
Kilder
- Opslag af kirkehistoriker Laust Jevsen Moltesen i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 10, s. 93)
- Litteratur anvendt af Moltesen i Salmonsen
- Ullmann: Gregor von Nazianz« 2. oplag. Gotha 1867
- Benoit: St. Grégoire de Nazianze, 2. oplag, Paris 1885
 | Spire Denne religionsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |