Historiografi
I denne artikel vil vi udforske fænomenet Historiografi og dets indvirkning på det moderne samfund. Siden dens fremkomst har Historiografi udløst debatter, modstridende meninger og har skabt dyb interesse på forskellige områder. Gennem årene har Historiografi udviklet sig og fået nye dimensioner, hvilket ikke kun har påvirket den måde, vi interagerer med verden omkring os på, men også vores opfattelse af virkeligheden. Gennem detaljeret analyse vil vi behandle de forskellige facetter af Historiografi og undersøge dets relevans i den aktuelle kontekst.
 | Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)
|
Historiografi er udforskningen og fremstillingen af historiefagets egen historie. Som et samlet fag kan man sige, at historiografien er interesseret i, hvordan historiefaget blev grundlagt i tiden omkring Kristian Erslev og siden har udviklet sig frem til i dag. Derudover har hvert historisk emne sin egen historiografi, forstået på den måde, at et hvert emne er blevet beskrevet forskelligt af forskellige historikere. I fagvidenskabeligt arbejde er det således vigtigt at kende til historiografien i bestemt emne, før man selv kan bidrage til diskussionen. I de seneste 20-30 år er der kommet mere interesse for historiografien som forskningsfelt.[1]
Referencer
- ^ Claus Møller Jørgensen (2012) "Historiografiens formål" Temp, nr. 4, s. 145-164.
Litteratur
- Inga Floto (2005) Historie – En videnskabshistorisk undersøgelse. København: Museum Tusculanums Forlag.
- Claus Møller Jørgensen (2012) "Historiografiens formål" Temp, nr. 4, s. 145-164.
- Daniel Woolf (2011) A Global History of History. Cambridge: Cambridge University Press.