Synkron og diakron

I denne artikel ønsker vi at dykke dybere ned i emnet Synkron og diakron, et aspekt der har fået relevans i de senere år. Synkron og diakron er et emne, der har fanget mange menneskers interesse inden for forskellige områder, hvad enten det er på et personligt, akademisk eller professionelt plan. Da Synkron og diakron fortsætter med at få betydning, er det vigtigt at forstå dets implikationer og anvendelser i nutidens samfund. Gennem denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Synkron og diakron, med det formål at give en komplet og berigende vision om dette emne.

Et synkront fokus på middelalderens historie indebærer bl.a. at fokusere på de vigtige kendetegn for perioden som fx samfundets opbygning, herunder "feudalisme" og lensforhold; her eksemplificeret ved en undersåt, der sværger sin troskab til den tysk-romerske kejser. Et diakront fokus på middelalderen ville fokusere på centrale begivenheder i middelalderen som fx den sorte død eller hundredårskrigen.

Synkron og diakron er et centralt begrebspar i humanistisk videnskab og samfundsvidenskab. Begrebsparret bruges især meget inden for historiefaget. Ordet synkron kommer af græsk syn = "sammen" + khrónos = "tid". Det synkrone er altså det samtidige, hvilket også kommer til syne i begrebet synkronisering. Ordet diakron kommer også fra græsk diá = gennem + khrónos = tid. Det diakrone er altså det, som forløber på langs ad tidsaksen, som ændrer sig med tiden.

Inden for de humanistiske videnskaber dækker begrebet ”synkron” over undersøgelser af mere eller mindre faste tilstande der var gældende på et givent tidspunkt eller i en historisk periode. En synkron undersøgelse af det 17. århundredes Frankrig kunne f.eks. interessere sig for emner som merkantilisme, absolutisme, centralisme, hierarki, symmetri, cogito ergo sum og den barokke kunststil. Om den synkrone undersøgelse har historikeren Bjørn Poulsen skrevet, at ”de permanente strukturer træder frem, mens samfundets udvikling i tid forbliver i baggrunden.”[1]

Inden for de humanistiske videnskaber dækker begrebet ”diakron” over undersøgelser af historiske eller nutidige processer på forskellige områder af samfundet. En diakron undersøgelse af naturbegrebet i Danmark kunne f.eks. interessere sig for emner som landbrugsudvikling, industrialisering, urbanisering, demografi, forurening, massekommunikation og rekreation. Diakrone undersøgelser fokuserer altså på, hvordan forhold ændrer sig, fx fra en historisk periode til en anden. Det kan fx være en undersøgelse af, hvordan magtforhold ændrer sig over tid.

Referencer

  1. ^ Bjørn Poulsen (1988) Land – By – Marked. To økonomiske landskaber i 1400-tallets Slesvig. Flensborg: Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, s. 11.