Hetære
I dagens verden er Hetære et emne, der har fået stor relevans og er blevet et genstand for interesse for et bredt spektrum af samfundet. Siden dets fremkomst har Hetære vakt debat, refleksion og nysgerrighed på forskellige områder, hvilket har skabt modstridende meninger og forskellige holdninger. Over tid har Hetære udviklet sig og fået forskellige nuancer, og er blevet et fænomen, der gennemsyrer forskellige aspekter af dagligdagen. Derfor er det relevant grundigt og udtømmende at behandle de forskellige aspekter omkring Hetære, udforske dets oprindelse, dets implikationer og dets indvirkning på det miljø, det opererer i. I denne forstand søger denne artikel at dykke ned i det spændende univers af Hetære, ved at analysere dets mange aspekter og tilbyde en panoramisk vision, der bidrager til berigelse af viden om dette spændende emne.
Hetære (græsk: ἑταίρα, hetai'ra = veninde, ledsagerske,[1] jfr. hetairos i den makedonske hær, en livvagt for herskeren og medlem af en adelig rytterstyrke på ca. 3.000 mand[2]) var i oldtidens Grækenland betegnelsen for en kurtisane.
Udenfor samfundet
Hetærerne stod øverst på rangstigen blandt Athens prostituerede, og tilbød normalt ikke seksuelle tjenester. Med sin gode uddannelse kunne hetæren - for betaling - tilbyde lærde mænd givende samtale og et kultiveret samvær.[3] Hun kunne ofte underholde med dans, sang og spil. En hetære bestyrede sin egen formue uden nogen mandlig formynder. Hun stod under statens beskyttelse og betalte skat,[4] men stod udenfor de strenge familiestrukturer i antikkens græske bystater. Mange gjorde sig bemærket som selvstændige intellektuelle med litterær og musikalsk dannelse i et samfund, hvor kvinderne ellers blev holdt isoleret i hjemmet.[2]
I romersk kejsertid blev det forbudt for fornemme romerinder at leve som hetærer.[4]
Kendte hetærer
- Aspasia (Ἀσπᾰσίᾱ)[5] - Perikles' samleverske og mor til hans søn.
- Fryne (Φρύνη = frøen)[6] - billedhuggeren Praxiteles' model for Afrodite. Hun skal ved at blotte brystet i retssalen være blevet frikendt for en anklage om at have vanhelliget de eleusinske mysterier.
- Thaïs (Θαΐς) - fulgte Alexander den Store på hans felttog og var ifølge Diodorus Siculus den, der fandt på at nedbrænde paladset i Persepolis. Thaïs blev senere Ptolemaios 1.s elskerinde, og har lagt navn til Jules Massenets opera fra 1894.[7]
- Thargelia (Θαργηλία) - skal ifølge Hippias have været gift fjorten gange.[8]
Noter
- ^ hetære — Den Danske Ordbog
- ^ a b hetærer – Store norske leksikon
- ^ Historie vg 2 og 3: hetære
- ^ a b Merete Harding: hetære i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91230
- ^ Aspasia
- ^ Phryne | Greek courtesan | Britannica
- ^ Thais | Greek courtesan | Britannica
- ^ Thargelia of Miletus: Mistress of the marriage-go-round - Lust, Love, and Longing in the Ancient World
