I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Henrettelse på nutidens samfund. Gennem historien har Henrettelse spillet en grundlæggende rolle i menneskers liv, og har påvirket den måde, de tænker, handler og forholder sig til verden omkring dem. Fra sin oprindelse til i dag har Henrettelse været genstand for debat og kontroverser, genereret blandede meninger og vækket blandede følelser. Gennem omfattende analyse vil vi undersøge, hvordan Henrettelse har formet kultur, politik, økonomi og andre aspekter af samfundet, og reflektere over dets relevans i moderne tid. Denne artikel søger at tilbyde en komplet og berigende vision af Henrettelse, der inviterer læseren til at reflektere og dykke dybere ned i et emne af stor betydning for nutidens verden.
Henrettelse er eksekvering af dødsstraf i henhold til en afsagt dødsdom. Det er samfundet, der dræber en forbryder. I modsætning hertil er mord og drab kriminelle handlinger. Justitsmord betød oprindeligt, at en uskyldig blev idømt dødsstraf. Nu bruges det om enhver uretfærdig dom. Likvidering bruges om et koldblodigt planlagt mord.
For at henrettelsen skulle virke afskrækkende eller ydmygende kunne den henrettedes lig blive udstillet.
Mens forbrydere i dag ofte henrettes alene i nærvær af de foreskrevne vidner, var henrettelser tidligere ofte offentlige. Et af formålene med korsfæstelse var netop at tjene til advarsel. Metoder som gaskammer eller giftinjektion egner sig ikke til offentlighed.
Offentlige henrettelser ansås af mange for at være skuespil – en slags forlystelse. H.C. Andersen måtte som latinskolelev i 1825 overvære halshugningen af tre mennesker, idet hans rektor fandt, at det var et gavnligt led i elevernes uddannelse. Den sidste offentlige henrettelse i Danmark skete i 1882. I Frankrig skete den sidste offentlige guillotinering i 1939.
I Danmark fuldbyrdedes efter 1945 46 dødsdomme for forbrydelser begået under den tyske besættelse. Dødsstraffene blev eksekveret ved skydning og udført af politifolk.