Koranen

En koran fra det 19. århundrede, tilhørende Library of Congress.

Koranen (fra arabisk: القرآن, al-qurʼān, “recitationen, oplæsningen“) er islams centrale religiøse tekst, som muslimer anser for at være Guds åbenbaringer som overdraget til hans profet Muhammed. Religionen islams troslære, etik og retslære hviler på Koranen.

Koranen er ifølge traditionen blevet åbenbaret i brudstykker til Muhammed over mere end 22 år (609/610-632) via ærkeenglen Gabriel. Selve ordet koran viser tilbage til det arabiske ord qara'a, hvilket betyder "at læse" eller "at recitere". Især det sidste er centralt, da Koranen i muslimske lande bliver reciteret og lyttet til mere end den bliver læst.

Koranen består af 114 kapitler (suraer). Den er parallelt hermed inddelt i 30 djuz, "dele", som ifølge muslimsk tradition blev samlet under kalifatet af den tredje historiske kalif, Uthman ibn Affan (644-656). Samlingen af Koranen skete på baggrund af forskellige nedskrevne notater samt mundtlige overleveringer.

Muhammed var analfabet, hvilket bruges som et argument for, at Koranens ord er sande og stammer fra Gud, da Muhammed ikke kan have læst sig til sin viden andetsteds. Koranen kan fortolkes, da dele af den er skrevet allegorisk, og muslimer anser Koranen for et så fuldkomment værk, at kun Gud er i stand til fuldt ud at forstå den.

Koranens opdelinger

Koranen bliver oftest opdelt i vers, kapitler, afsnit og dele. Muslimer anser at visse af disse opdelinger er guddommelige, hvor andre er skabt af mennesket for at gøre læsningen lettere.

De forskellige opdelinger

Udover disse grupperinger findes der andre som ruku (sektion), grupper af sura, harf (antallet af bogstaver), kalima (ord), kufa-vers, basrah-vers, shami-vers. Mange af disse er ikke anerkendt blandt de fleste og er oftest specificeret til en skoleretning. Således ses de ikke i de fleste tryk af Koranen.

Stilistiske træk

Suraerne klassificeres efter deres affatningssted som enten mekkanske eller medinensiske, afhængigt af om de er fremkommet, medens Muhammed endnu boede i Mekka, eller efter at han udvandrede til Medina. Suraerne fra Mekka er kendetegnet ved, at de er poetisk skrevne og blandt andet omhandler skildringer af paradis og helvede, islams radikale monoteisme samt fortællinger om profeterne. Suraerne fra Medina er typisk længere og indeholder blandt andet anvisninger om, hvordan man bør leve sit liv som rettroende muslim. Desuden findes der her love og moralske bud samt adskillige fortællinger vedrørende profeterne og betydningsfulde slag med andre arabiske stammer. Forskellen skyldes primært, at Muhammed i Medina får en rolle som samfundsopbygger og statsmand, der også indstifter detaljerede love og forordninger. Især de sene suraer rummer mange bratte skift fra det højpoetiske til praktiske forordninger og tugtende regler. Dette kan opfattes som en del af åbenbaringens guddommelige sprog eller kan fra en mere sekulær betragtning opfattes som et udslag af, at den skulle nedskrives og samles på kort tid.

Tilblivelse

Muslimsk tradition

Ifølge muslimsk tradition er Koranen reciteret af Muhammed, men nedskrevet af betroede personer i hans følge, da Muhammed selv var analfabet. Ifølge den klassiske muslimske overlevering verserede der i den første tid forskellige varianter af Koranen, men den tredje kalif, Uthman, indsamlede i 650 (18 år efter Muhammeds død) de eksisterende kopier af Koranen og sørgede for, at man lagde sig fast på én version. Samlingen og redigeringen af den kanoniserede version blev foretaget af fire lærde under ledelse af Muhammeds sekretær Zaid ibn Thabit. Denne version blev den fremtidige standard, mens de øvrige blev brændt. Ifølge den muslimske tradition er den resulterende Koran en fejlfri gengivelse af Guds vilje, fordi det var Guds vilje, at den bestemte version blev standarden.

Vestlige studier

Birmingham-koranen, der befinder sig på University of Birmingham, menes at være fra før 645, hvilket gør det til verdens ældste kendte større koranfragment.

Den vestlige koranforskning indledtes i 1860, hvor den tyske orientalist Theodor Nöldekes store værk Geschichte des Korans ("Koranens historie") udkom. Inspireret af den nylige tyske bibelkritik betragtede Nöldeke Koranen som en menneskelig, historisk tekst, der var skrevet ned efter Muhammeds recitationer.

Der er ikke fuld enighed blandt vestlige koranforskere om tilblivelsen af Koranens samling og redaktion. Nogle forskere mener, at Koranen først er blevet kanoniseret efter 650, som den muslimske tradition tilsiger. Således viser Koranfragmenter, som er blevet fundet i den store moské i Sanaa i Yemen i 1972 under et restaureringsarbejde ledet af den tyske forsker Gerd-Rüdiger Puin, en række små variationer, også fra årene efter 650. Der er dog ret stor enighed om, at Koranen i sin nuværende udgave i alt væsentligt fandt sin endelige form i slutningen af 600-tallet.

Fortolkning

Der er forskellige tolkninger af Koranen i islamisk tradition. Litteraturen om, hvordan Koranen skal forstås, er omfattende, og siden Muhammeds egen levetid har man diskuteret, hvordan bestemte passager præcis skal forstås og vægtes i forhold til hinanden. Selv en bogstavtro tolkning rummer en del sproglige tvetydigheder, som igen afføder en række forskellige tolkningsmuligheder. Den islamiske tradition har derfor traditionelt lagt vægt på konteksten for det enkelte vers for bedre at kunne forstå versets betydning. Således mener en dominerende tendens i fortolkningslitteraturen, at sene åbenbaringer i nogle tilfælde annullerer tidligere. Man kan altså finde vers og regler i Koranen, der ikke er gældende, fordi de er blevet annulleret af senere vers. Eksempelvis er straffen for at drikke alkohol flere gange blevet skærpet.

Da Koranens vers ofte er indforståede, gøres i islamisk tradition ofte brug af andre tekster til at forklare, hvad versene betyder. Det gælder ikke mindst siraen, som er en genre i islamisk litteratur, der beskriver Muhammeds liv. I sirateksterne spørges Muhammed ofte om meningen med et koranvers, som han derpå udlægger. Siraen er også kilde til oplysninger om, hvornår og ved hvilke lejligheder de forskellige koranvers er blevet åbenbaret. Koranen og siraen er dermed tæt forbundne, og siraen er en forløber for den koranfortolkning, der fra 900-tallet udviklede sig som en videnskabelig disciplin under navnet tafsir. Ligeledes eksisterer der mange enkeltstående hadither (korte fortællinger om Muhammeds handlinger), der rummer Muhammeds udlægning af bestemte vers. Koranen, siraen og hadith-litteraturen udgør dermed tilsammen de tre vigtigste kilder til den islamiske religion.

Forholdet til tidligere helligtekster: Toraen og Evangeliet

Koranen opfatter sig selv som et endeligt korrektiv til de to tidligere åbenbaringer, den jødiske Tora og det kristne Evangelium. Således lyder det: "Han har sendt Skriften med sandheden ned til dig til bekræftelse af det, der var før den. Han har sendt Toraen og Evangeliet ned." .

Jesus omtales konsekvent i Koranen som "Marias søn" og ikke som "Guds søn". Hermed markeres en distance til den kristne opfattelse af Jesus.

Oversættelser

Koranen er skrevet på arabisk og læses normalt på dette sprog. Ifølge muslimer er oversættelser af Koranen ikke lige så gyldige eller hellige som udgaven på originalsproget (kilde). En oversættelse betragtes ikke som en egentlig Koran, men udelukkende som en fortolkning.

Danske oversættelser

Et koranvers oversat til dansk fra Imam Ali-moskeen.

Koranen er i sin helhed oversat til dansk fem gange.

  1. Første oversættelse blev foretaget af ahmadiyya-muslimen Abdus Salaam Madsen og er fra 1967 (ISBN 87-21-01595-3, ISBN 1-85372-034-8).
  2. Den anden danske oversættelse er fra 2006 og oversat af Ellen Wulff, som er mag. art. i filologi med arabisk som hovedfag og hebraisk og aramæisk som bifag. Hun er fra Københavns Universitet og Ph.d. i moderne arabisk sprog og litteratur fra Københavns Universitet 1998 (ISBN 87-91393-95-7). Ifølge Mogens Müller er sproget 'klart og mundret og stillejet passende "bibelsk"'.
  3. Den tredje oversættelse er fra 2009 af Kåre Bluitgen og har titlen Koranen kommenteret. (ISBN 978-87-991704-4-9). Denne oversættelse, der er suppleret med kommentarer, er dog ikke oversat fra den arabiske original, men via andre sprog, især engelsk.
  4. Den fjerde oversættelse er fra 2014 af Abdullah Simsek og har titlen Koranen på Dansk (ISBN 978-87-997275-0-6), og er udgivet af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
  5. Den femte oversættelse er fra 2015 af Amer Majid og har titlen Den Klare Koran (ISBN 978-87-993484-8-0). Den er kun udkommet som E-bog. Dele af den udkom desuden som lydbog, indtalt af Isam Bachiri (ISBN 978-87-993484-4-2).

Desuden findes:

Se også

Referencer

  1. ^ Koranen – Guds hellige ord, Koranens historie, Online Leksikon om Islam (tilgået september 2019).
  2. ^ a b c d e f Thomas Hoffmann i Wiki-værkstedet, uge 27, 2014, Radio 24syv.
  3. ^ En dybere forklaring af de underordnede inddelinger kan læses i posten Koranen og dens opdeling Arkiveret 10. marts 2008 hos Wayback Machine
  4. ^ "Koranen og dens opdeling". Arkiveret fra originalen 10. marts 2008. Hentet 21. marts 2008.
  5. ^ a b c d e f g Jakob Skovgaard-Petersen: Muslimernes Muhammad - og alle andres. Gyldendal, 2020. Kapitel 2.
  6. ^ Simonsen, Jørgen Bæk: artiklen Koranen i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 31. juli 2021.
  7. ^ Koranen, Forlaget Vandkunsten, november 2006, ISBN 87-91393-95-7, Wikidata Q114773683
  8. ^ Mogens Müller (3. marts 2008), "Koranen", Dansk Teologisk Tidsskrift, 71 (1): 75-76, doi:10.7146/DTT.V71I1.112112, Wikidata Q112327179
  9. ^ Hvorfor omtales kun én oversættelse af Koranen? Artikel af Jørgen S. Nielsen på religion.dk 4. oktober 2010.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Koranen
Islam
Religiøse dogmer
Centrale personer
Skrifter og love
Retninger
Sociopolitiske aspekter
Se også
Autoritetsdata