Halldór Laxness
I dagens verden har Halldór Laxness fået uventet relevans. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets resonans i populærkulturen eller dets betydning på det akademiske område, er Halldór Laxness blevet et centralt emne for debat og refleksion. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag har Halldór Laxness markeret et før og efter i den måde, vi opfatter verden omkring os på. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Halldór Laxness, analysere dens indflydelse på forskellige områder og dens rolle i at forme vores virkelighed.
| Halldór Laxness | |
|---|---|
 Halldór Laxness i 1955. | |
| Personlig information | |
| Født | Halldór Guðjónsson 23. april 1902  Reykjavík, Island |
| Død | 8. februar 1998 (95 år) Reykjavík, Island |
| Dødsårsag | Alzheimers sygdom  |
| Ægtefælle | Auður Laxness (fra 1945) |
| Barn | Guðný Halldórsdóttir |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Forfatter |
| Arbejdssted | Island |
| Genre | Narrativ digtning |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Nobelprisen i litteratur (1955) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i litteratur 1955 |
Halldór Kiljan Laxness (født Halldór Guðjónsson 23. april 1902, død 8. februar 1998) var en islandsk forfatter fra Mosfellsbær nær Reykjavik. Laxness modtog i 1955 nobelprisen i litteratur.
Laxness skrev 62 bøger på 68 år, og hans værker er oversat til 43 sprog. Bøgerne er vigtige for islandsk kultur, og de fleste islændinge har læst ét eller flere af hans værker.
Halldór Laxness' hjem Gljúfrasteinn i Mosfellsbær er i dag et statsejet museum.
Værker oversat til dansk
- Salka Valka, 1934
- Frie mænd, 1935
- Asta Sollilja, 1936
- Verdens lys, 1937
- Sommerlandets slot, 1938
- Det russiske eventyr: Mindeblade, 1939
- Himlens skønhed, 1941
- Noveller, 1944
- Silden, 1945
- Islands klokke, 1946
- Den lyse mø, 1947
- København brænder, 1948
- Organistens hus, 1952
- Kæmpeliv i nord, 1955
- Napoleon Bonaparte, 1956
- Den gode frøken og huset, 1957
- År og dage i Brattekåd, 1957
- Det genfundne paradis, 1960
- De islandske sagaer og andre essays, 1963
- En digters opgør, 1964
- Vildfarelse på Vestfjordene, 1966
- Vølvens spådom på hebraisk, 1966
- Gunstigt vejr, (novelle) 1968
- Svavar Gudnason: et udvalg af billeder, 1968
- Syv tegn, 1968
- Kristenliv ved jøkelen, 1969
- Indensognskrønike, 1971
- Vinlandsnotater og andre middelalderlige randbemærkninger, 1972
- Guds gode gaver: en essaysroman, 1973
- Den store væver fra Kashmir, 1975 (opr. udgivet 1927)
- En vision i dybet, 1975
- Fløjtespilleren: Fire noveller, 1977
- Hjemme på Tunet, 1977
- Syvmestrekrøniken: to erindringsromaner, 1981
- Mit græske år: roman, 1983
- Fortid og nutid: essays, 1986
- Frie folk, 2024
Eksterne henvisninger
