Greve (rang)

I dag er Greve (rang) et emne af stor relevans i dagens samfund. I årtier har Greve (rang) været genstand for interesse og debat på forskellige områder, fra politik til videnskab. Der er mange aspekter omkring Greve (rang), fra dens oprindelse til dens globale implikationer. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante facetter af Greve (rang) og behandle dets mange dimensioner og virkninger i dag. Fra dens indflydelse på økonomien, gennem dens indvirkning på dagligdagen, til dens forhold til andre vidensområder, præsenteres Greve (rang) som et emne for undersøgelse og refleksion af stor betydning for at forstå den nuværende verden. I denne retning vil vi analysere nogle af de ideer og teorier, der er opstået omkring Greve (rang), samt de perspektiver og debatter, der stadig er gældende i dag.

For alternative betydninger, se Greve. (Se også artikler, som begynder med Greve)
"Comte" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Comte, se Comte (flertydig).
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Greve er en europæisk højadelrang. I Frankrig, Italien og Spanien betegner greve den tredjehøjeste rang i højadelen efter hertug og markis, mens denne rang i 1200-tallet blev erstattet af den angelsaksiske titel jarl (earl) i England, der derfor ikke har grever. I disse lande findes også rangen vicegreve (fr:vicomte, en:viscount), der er den fjerdehøjeste rang. I Tyskland kunne en greve i det Tysk-Romerske Rige enten rangere direkte under kejseren som rigsgreve, eller betegne den fornemste adelsrang blandt en fyrste eller hertugs vasaller.

Den danske adel

Greve er den næsthøjeste danske adelsrang efter lensgreve. Greve- og baronstanden blev oprettet i 1671. Der knyttede sig på dette tidspunkt en række særrettigheder til ovennævnte titler, men disse særrettigheder blev afskaffet ved Grundloven af 1849, og dermed er titlen altså i dag af rent honorær karakter. Titlen er arvelig og medfører rang af 2. klasse jf. Hof- og Statskalenderen.

Titlen er efter 1850 kun blevet givet til medlemmer af kongehuset. F.eks. er titlen Greve af Rosenborg blevet givet til en række medlemmer af kongehuset, som har givet afkald på prinsetitlen ved indgåelse af borgerligt ægteskab.

Se også