Norske adelsslægter

I dagens artikel skal vi tale om Norske adelsslægter. Norske adelsslægter er et emne, der har fanget manges opmærksomhed i de senere år, og det er vigtigt at forstå dets implikationer og konsekvenser. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på populærkulturen har Norske adelsslægter vist sig at være et emne af interesse og relevans for en bred vifte af mennesker. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Norske adelsslægter og diskutere dens betydning i nutidens verden. Vi håber, at denne artikel giver dig en mere fuldstændig forståelse af Norske adelsslægter og dens virkninger i vores virkelighed.

De fleste norske adelsslægter uddøde i 1500-tallet.

Ved lov af 1. august 1821 blev "den norske adel" ophævet, dog således at adelskabet skulle vedblive for de "adelsmenn som dengang var i besiddelse derav og for deres i lovlig ekteskap fødte barn slik at disse fremdeles skulle beholde samme for sin livstid, såfremt de for neste ordentlige Storting lovlig beviste sin adkomst hertil".[kilde mangler]

I. Norsk uradel

To slægter prætenderer norsk uradelskab:

  • Galtung (ubevist, en linje har senere fået dansk adelspatent, se III)
  • Paus (Pauss, de Paus) (ubevist, en linje har senere blevet adlet af Paven, se VI)

II. Dansk uradel i Norge

III. Brevadelige familier

  • Anker – adlet 1778 og 1798, prætenderer at nedstamme fra svensk adel.
  • Falsen – adlet 1758
  • Galtung, en linje har fået dansk adelspatent, slægten prætenderer norsk uradelskab (se I)
  • Heubsch – adlet 1691 – friherrelig stand i Tyskland
  • Kloecker – adlet 1760
  • Knagenhjelm – adlet 1721
  • Løvenskiold – adlet 1739
  • von Munthe af Morgenstierne – adlet 1755
  • Roepstorff – adlet 1701
  • Rosenvinge – adlet 1505
  • Sundt – adlet 1733
  • Treschow – adlet 1812
  • Werenskiold – adlet 1717
  • Wibe (Vibe, de Vibe) – adlet 1634
  • Wleugel – adlet 1782

IV. Fremmede adelsslægter anerkendt som dansk-norsk adel

  • Bonde- svensk uradel.
  • Bonde-Wadenstierna – svensk/dansk adel, dansk baroni.
  • Aubert – fransk, adlet 1612, naturaliseret 1776.
  • le Normand de Bretteville (Bretteville) – fransk, naturaliseret i Danmark 1804
  • Lowzow – mecklenburgsk, naturaliseret 1777.
  • Lützow – tysk (ubevist)
  • Scheel – Scheele – tysk (ubevist)
  • Staffeldt – pommersk, naturaliseret 1777
  • Trampe – pommersk, «riksgrevelig» 1735, dansk grevelig værdighed 1743.
  • Wadenstierna – svensk uradel. adlet 1702, naturaliseret i Danmark, baroni 1806.
  • Wedel-Jarlsberg (Wedel, Wedell) – pommersk, dansk-norsk lensgrevelig værdighed 1684.
  • Fosse norsk-dansk adelsslægt fra 1402 til 1733. Kun anerkendt i norge som adelige.

V. Rangadel («Rangadelige Slægter»)

  • Motzfeldt
  • Rosing
  • Sibbern
  • Ræder (von Rhäder)

VI. Fremmede adelsslægter uden anerkendelse som dansk-norsk adel

  • tBülow – tysk
  • Coucheron – hollandsk
  • von Ditten – mecklenburgsk
  • (von) Haffner – tysk
  • Kaltenborn – tysk
  • von Koss – tysk
  • von Krogh – tysk, men også dansk adel
  • Michelet – fransk
  • Paus (Pauss, de Paus) – norsk slægt, en linje har paveligt adelspatent, grevelig værdighed. Prætenderer norsk uradelskab (se I)
  • Rokling (Roclenge) – fransk
  • Schlanbusch – tysk
  • de Seue – fransk
  • Stibolt – dansk
  • Tillisch
  • Weltzin (ubevist)
  • von Zernichow
  • van/von Wedler – hollandsk

Litteratur

  • Trætteberg, Hallvard (1933): Norske By- og Adelsvåben

Øvrige emner