Gidsel
Gidsels navn vækker genklang i manges hoveder, hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, dets relevans i dagens verden eller blot på grund af dets historiske arv. Gidsel har været genstand for debat, undersøgelse og beundring gennem årene, og dens indflydelse har overskredet grænser og generationer. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Gidsel, fra dens oprindelse til dens virkning i dag, herunder dens resultater, kontroverser og den arv, den har efterladt i samfundet. Gennem en detaljeret analyse vil vi opdage vigtigheden af Gidsel og dens rolle i det felt, hvor den opererer, hvilket giver et omfattende perspektiv, der giver os mulighed for bedre at forstå dets relevans i dagens verden.
 |
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Et gidsel er en person, der holdes fanget i en krig eller af væbnede grupper, og som holdes som sikkerhed eller som afpresning for at opnå politiske mål.[1] Når gidseltagning udføres af kriminelle gidseltagere for at afpresse penge, kaldes det kidnapning.[2] En person, der tager et gidsel, kaldes en gidseltager[3].
I antikken og middelalderen var det almindeligt, at stormagter udvekslede gidsler ved aftaler for at sikre, at aftalerne blev holdt. Det ses i nordisk mytologi, hvor aserne og vanerne efter en fredsslutning udvekslede gidsler for at sikre freden. Således kom Freja, Frej og Njord til at leve blandt aserne.
Geneve-konventionen fra 1949 forbyder gidseltagning.
Se også
Referencer
- ^ gidsel | lex.dk – Den Store Danske
- ^ kidnapning | lex.dk – Den Store Danske
- ^ https://dsn.dk/noid/?noid=258664 Arkiveret 23. juli 2020 hos Wayback Machine Nyt ord noteret i 1975