Elers' Kollegium
I dag er Elers' Kollegium blevet et emne af stor betydning i det moderne samfund. Dens relevans spænder fra personlige aspekter til globale problemer, der påvirker hverdagen for mennesker, virksomheder og regeringer. Interessen for Elers' Kollegium har været stigende i de senere år, grundet dens indflydelse på forskellige områder, såsom politik, teknologi, kultur og miljø. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Elers' Kollegium og diskutere dens virkning i dag, samt mulige løsninger og strategier til at løse dens udfordringer.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Elers Kollegium er et kollegium i den middelalderlige del af København, Store Kannikestræde 9.[1] Kollegiet huser idag 20 studerende fra Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet. Kollegiet, der er Danmarks fjerdeældste, er delvist administreret af KU, og kun studerende, der har studeret mindst to år, kommer i betragtning.
Det blev grundlagt i henhold til testamente af 29. november 1691 af højesteretsdommer, etatsråd Jørgen Elers, og hans hustru Anna Margrethe Wandal, efter at de havde mistet deres sidste to børn i Operahusets brand i 1689. 1 eller 2 andre børn var tidligere døde af andre årsager. Desuden døde hendes yngste søster, der var gået med børnene til operaforestillingen.
Bygningen er indviet 1705 og genopført efter branden i 1728, samt ombygget indvendig flere gange sidenhen. Komplekset er fredet.
Kollegiet skulle være fribolig for 16 studenter, hvoraf otte skulle studere teologi, to medicin, to matematik, to klassisk filologi og en jurist , en politisk historie. Elers Kollegium indgår siden 1983 sammen med Valkendorfs Kollegium, Regensen og Borchs Kollegium i Kollegiesamvirket.
Elers Kollegium er kendt som stedet, hvor Henrich Steffens holdt sine foredrag om filosofi og poesi i 1802 og 1803. De er tillagt stor betydning som begyndelsen på Den danske Guldalder.[2][1]
Referencer
- ^ a b Claus M. Smidt og Mette Winge: Hen over torv og gade – Mennesker og huse i Guldalderens København, side 158, ISBN 87-00-25216-6
- ^ "Vilhelm Andersens guldalderkonstruktion" Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine fra Adl.dk, Arkiv for Dansk Litteratur
Eksterne henvisninger
- Elers Kollegiums hjemmeside Arkiveret 25. oktober 2020 hos Wayback Machine
 | Spire Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |