I artiklen, vi præsenterer nedenfor, stopper vi for at reflektere over DSB S-tog. Dette tema/figur/karakter har vakt stor interesse gennem historien og genereret debatter og analyser på forskellige områder. I denne forstand foreslår vi at tage en tur gennem de forskellige kanter, der udgør DSB S-tog, og dykke ned i dets mest relevante aspekter og dets implikationer i nutidens samfund. På denne måde vil vi søge at dykke ned i dens betydning, dens eftervirkninger og dens tilstedeværelse i kulturen, hvilket giver nye perspektiver og beriger viden om DSB S-tog.
DSB S-tog a/s var et datterselskab af den selvstændige offentlige virksomhed DSB, som havde til opgave at drive S-togsnettet, der udgør grundstammen i Hovedstadsregionens kollektive transportnet. Virksomheden omsatte i 2011 for 2,454 mia. kr. og beskæftigede 1.105 ansatte.
DSB S-tog opererede på baggrund af en kontrakt med Transportministeriet og havde foruden selve driften af banen og bemandingen af togene ansvaret for sikkerhed, information til passagererne samt S-togsproduktets kvalitet. Vedligehold, rengøring og klargøring af togene varetoges fra 2011 af DSB Vedligehold A/S.
DSB S-tog blev udskilt i 1999 som et selvstændigt aktieselskab, der var 100 procent ejet af DSB. Før det var DSB S-tog en integreret del af DSB, i en årrække under navnet S-togsdivisionen. I en periode var S-togsdriften dog varetaget af Hovedstadsrådet, der også stod for busdriften (HT) – det nuværende Movia.
I 2011 havde DSB S-tog 100,6 mio. kunder, hvilket var en stigning på 8 % i forhold til 2010. Den største samlede kundegruppe var pendlere.[1] DSB S-togs markedsandel af den samlede kollektive transport i hovedstadsområdet var i 2011 31,7%[2]
Administrerende direktør for DSB S-tog siden 2007 var Gert Frost.
I foråret 2013 blev DSB S-tog sammenlagt med DSB med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2013.[3]