I dag er Clarence Hobart et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Med sin betydelige indvirkning på forskellige områder af livet har Clarence Hobart vist sig at være et fænomen, der er værd at udforske og forstå i dybden. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Clarence Hobart sat et uudsletteligt præg på samfund, kultur, politik og teknologi. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i kompleksiteten og konsekvenserne af Clarence Hobart, og undersøge dets mange facetter og dets indflydelse på den moderne verden. Tag med os på denne spændende rejse for at opdage og reflektere over Clarence Hobart i sin fylde.
Clarence Hobart | |
---|---|
![]() | |
Nationalitet | ![]() |
Født | 27. juni 1870 Waltham, Massachusetts, USA |
Død | 2. august 1930 (60 år) Asheville, North Carolina, USA |
Håndethed | Højrehåndet |
Karriere indledt | 1888 |
Karriere slut | 1919 |
SINGLE | |
Bedste rangering | Nr. 6[1] (1899) |
Bedste grand slam-resultater | |
Wimbledon | Semifinalist 1898 |
US Open | Udfordringsrunden 1891, finalist 1905 |
DOUBLE | |
Bedste grand slam-resultater | |
Wimbledon | Finalist 1898, 1899 |
US Open | Vinder 1890, 1893, 1894 |
MIXED DOUBLE | |
Bedste grand slam-resultater | |
US Open | Vinder 1892, 1893, 1905 |
Clarence Hobart (født 27. juni 1870 i Waltham, Massachusetts, USA, død 2. august 1930 i Asheville, North Carolina, USA) var en amerikansk tennisspiller, der gennem sin karriere vandt seks titler ved US National Championships i tennis – tre i herredouble (1890, 1893 og 1894) og tre i mixed double (1892, 1893 og 1905).[2][3] Hans bedste resultat i herresingle ved US National Championships var, da han nåede udfordringsrunden i 1891.
Mixed double-titlen i 1905 vandt han sammen med Augusta Schultz, som han blev gift med i 1895.[4]
I 1899 vandt han det åbne tyske mesterskab, der blev spillet i Homburg, ved først at besejre Arthur Gore i all comers-finalen med 3-0 i sæt og dernæst at vinde over ireren Harold Mahoney i udfordringsrunden med 3-2 i sæt.[5] Samme sted nåede han finalen i Homburg Cup men tabte i finalen til Wimbledon-mesteren Reggie Doherty efter at have ført med 2-0 i sæt.[6] På en tur til Europa i 1903 nåede han finalen i Kent Championships og den internationale turnering i Oostende men blev besejret af henholdsvis Arthur Gore og Paul de Borman.
I 1907 deltog Hobart i Longwood-turneringen, der på det tidspunkt var den næstvigtigste turnering i USA, kun overgået af US National Championships, og vandt all comers-turneringen. Dette gav adgang til en kamp om titlen mod den forsvarende mester, Bill Larned, men han nægtede at spille med følgende begrundelse:
Hans afvisning bidrog til at systemet med udfordringsrunden ved US National Championships blev afskaffet i 1912.[7]
Clarence Hobart døde den 2. august 1930 som følge af et uheld ved et svømmebassin i Asheville, North Carolina.[7]