I dagens verden er Caldwell-kataloget et emne, der vækker stor interesse og debat blandt folk. Hvad enten det skyldes dets relevans i samfundet, dets indflydelse på historien eller dets indflydelse på kulturen, er Caldwell-kataloget et aspekt, der ikke kan overses. Over tid har Caldwell-kataloget udviklet sig og fået nye dimensioner, hvilket har skabt større interesse fra akademikere, specialister og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Caldwell-kataloget, dens betydning og dens indflydelse på nutidens samfund.
Montage af de 109 himmelobjekter i Caldwell-kataloget.
Caldwell-kataloget er et astronomisk katalog indeholdende 109 stjernehobe, tåger og galakser til brug for amatørastronomer. Det blev sammenstillet af Patrick Moore som supplement til Messier-kataloget, der ikke omfatter meget sydlige objekter.[1]
Messier-kataloget anvendes af amatørastronomer som en liste over markante tåger og andre ikke-stellare objekter på himlen. Moore bemærkede[1], at Messier, der var på jagt efter nyopdukkede kometer, udarbejdede sin liste over faststående himmelobjekter, som kunne forveksles med en komet og derfor udelukkede mange af himlens markante objekter, såsom Hyaderne, Dobbelthoben i Perseus, og Sculptor-galaksen (NGC 253). Moore bemærkede også, at da Messier opbyggede sin liste ud fra observationer foretaget i Paris, medtog den ikke objekter, som befinder sig på den sydlige himmelhalvkugle, såsom Omega Centauri, Centaurus A, Juvelskrinet, og kuglehoben 47 Tucanae.[2] Moores liste indeholder 109 objekter for at matche det almindeligt accepterede antal Messier-objekter (han udelukkede M110[3]). Listen blev offentliggjort i det populærvidenskabelige amerikanske tidsskrift Sky & Telescope i december 1995.[3]
Objekter i Messier-kataloget navngives med et "M" efterfulgt af et løbenummer. Moore anvendte i stedet sit mellemnavn – Caldwell – til navngivning i listen.[1][4] Indgange i kataloget angives defor med et "C" og et katalognummer (1 til 109).
I modsætning til objekter i Messier-kataloget, som er opført nogenlunde i den rækkefølge, som de blev opdaget i af Messier og hans kolleger[5], er Caldwell-kataloget sorteret efter deres deklination. "C1" betegner det nordligste og "C109" er det sydligste objekt[1]. To objekter (NGC 4244 og Hyaderne) er fejlagtigt oplistet uden for rækkefølge.[1] Andre fejl i den originale liste er siden blevet rettet. Den identificerede fejlagtigt S Norma-hoben (NGC 6087) som NGC 6067 og benævnede Lambda Centauri-hoben (IC 2944) som Gamma Centauri-hoben.[1]
Modtagelse
Caldwell-kataloget har af flere årsager skabt kontroverser blandt amatørastronomer.[6]
Moore opdagede ikke selv nogen af de oplistede objekter, mange er ofte meget velkendte og ikke 'forsømt' som hævdet af Moore.
Dets præsentation som et katalog med forskellige betegnelser, snarere end en liste, kan føre til forvirring blandt amatørastronomer, da "C"-betegnelsen ikke er almindeligt brugt.
Listen blev promoveret som en udvidelse af Messier-kataloget, men objekterne er ofte vilkårligt valgt og mange let synlige objekter er udeladt, medens andre objekter, der ikke er let tilgængelige for visuelle observatører, er medtaget.
Caldwell-fortalere ser imidlertid kataloget som en nyttig liste over nogle af de lysstærkeste og bedst kendte deep-sky objekter, som mangler i Messiers katalog. Således afviser fortalere enhver "kontrovers" som værende fremsat af ældre amatører, der ikke er i stand til eller villige til at huske de nye betegnelser på trods af, at alle databaser indbyggede i moderne amatørteleskoper har brugt Caldwell-betegnelserne som den primære i årtier. NASA/Hubble anfører også de 109 objekter efter deres Caldwell-nummer.
Stjernekort med objekterne i Caldwell-kataloget
Objekterne i Caldwell-kataloget indsat på et stjernekort
.jpg){kind=small}
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg){kind=small}
