Stjernehob
I dagens verden har Stjernehob fået en hidtil uset relevans. Siden dens fremkomst har det fanget utallige personers opmærksomhed og interesse og er blevet et tilbagevendende samtaleemne på alle områder. Dens virkning har spredt sig til alle verdenshjørner, vækket inderlig interesse og skabt heftige debatter. Stjernehob har sat et uudsletteligt præg på samfundet, hvilket har haft en væsentlig indflydelse på den måde, folk opfatter verden omkring dem. I denne artikel vil vi udforske fænomenet Stjernehob i dybden, analysere dets oprindelse, udvikling og virkning i dag.
.jpg)
Stjernehobe er samlinger af stjerner. De udgør et væsentligt element af galakserne og har stor betydning for teorierne for stjerneudvikling.
Da hobene består af stjerner der er dannet på stort set samme tid, kan man benytte hobenes alder til verificering af teorierne for stjernernes udvikling.
Hobenes alder bestemmes ud fra Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Et kendt eksempel på en stjernehob er Plejaderne. Plejaderne er en åben stjernehob. Der er åbne hobe og kuglehobe. Kuglehobene indeholder for det meste flest stjerner og kan indeholde over en million (Omega Centauri som ses på billedet indeholder 10 millioner), mens åbne hobe sjældent indeholder mere end 20 stjerner.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |