I dagens verden er Galakse et emne, der har fanget opmærksomheden hos adskillige enkeltpersoner og eksperter inden for forskellige områder. Siden sin fremkomst har Galakse skabt stor interesse og har været genstand for adskillige undersøgelser, forskning og debatter. Dette fænomen har vakt både nysgerrighed og frygt hos mange mennesker, da dets indvirkning på forskellige aspekter af det moderne liv er ubestridelig. Galakse har vist sig at være et relevant og yderst betydningsfuldt emne i vores nutidige samfund, og dets indflydelse ser kun ud til at være konstant voksende. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige facetter af Galakse og analysere dens indvirkning på forskellige områder, hvilket giver et omfattende og indsigtsfuldt syn på dette emne, der er så relevant i dag.
En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften. Solen er blot én af mange stjerner i Mælkevejsgalaksen. Solsystemet indeholder Jorden og alle de andre himmellegemer, der kredser om Solen. Mælkevejen er en større galakse med 3×1011-4×1011 (300-400 milliarder) stjerner, hvoraf ca. 73-78% er ret små, lyssvage røde dværge.
Galakser kan indeholde mange solsystemer, stjernehobe, og forskellige interstellare skyer. Galakser indeholder som minimum mere end 1 million stjerner og har sandsynligvis alle et sort hul i deres center, som visse galakser tilmed roterer om. Galakser er så store, at deres størrelser måles i lysår eller kiloparsec. Mælkevejen har en diameter på 100.000 lysår og en tykkelse på 1.000 lysår.
En galakses relative bevægelsesretning og radialhastighed kan bestemmes ud fra forskydningen af dens lysfrekvens på grund af dopplereffekten. Det er ændringen af lysets bølgelængde (farve), set fra observationspunktet, der benyttes til at bestemme, om objektet bevæger sig væk fra eller mod observatøren. Hvis den observerede galakse udsender lys, der er rødforskudt, betyder det at afstanden øges, og hvis dens lys er blåforskudt formindskes afstanden til observatøren. Rød og blå refererer til det synlige lys, men dopplereffekten gælder alle elektromagnetiske bølgelængder. Til afstandsbestemmelse af galakser benyttes Cepheidemetoden ved observationer af lysstyrken af specielle lysstærke, variable Cepheidestjerner i galakserne. Den fjerneste galakse, der er observeret (oktober 2010) er UDFy-38135539 13,1 milliarder lysår borte[1].
Galaksehobe er samlinger af galakser, Mælkevejen ligger i en galaksehob der hedder Den lokale galaksegruppe. Galaksehobe er samlet i superhobe og Den lokale galaksegruppe tilhører Virgo-superhoben.
Historisk set er galakser blevet kategoriseret efter deres udseende. Edwin Hubble var den første der i 1926 lavede et system til klassifikation af galakser efter deres udseende (som han antog var deres egentlige form). Systemet bruges i vid udstrækning den dag i dag og kendes som Hubble sekvensen (eller Hubbles gaffeldiagram[2]). Galaksetyperne i den oprindelige Hubble sekvens var som følger:
En spiralgalakse har form som en flad skive med spiralarme, en elliptisk galakse er ellipseformet og en linseformet galakse er en blanding af spiral- og ellipseform. Irregulære galakser er galakser der ikke har en åbenlys regelmæssig struktur, hverken spiral- eller ellipseform. Bjælkegalaksen er en underkategori af spiralgalaksen. Armene i en spiralgalakse kan forstås med tæthedsbølgeteori.[4][5]
Senere udvidelser til Hubbles klassifikationsmodel, kom til at indeholde bl.a. ringgalakser, dværggalakser og aktive galakser, men klassificeringen er ikke længere kun baseret på galaksens form og udseende.[8] Udseendet af galakser afhænger også af afstanden, da fjerne galakser ses, som de så ud da de var meget unge, kortere tid efter Big Bang.
Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |