Blishøne
I dagens verden er Blishøne blevet et emne af stor relevans og interesse blandt en bred offentlighed. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Blishøne fanget opmærksomheden hos både akademikere, fagfolk og entusiaster. Med en rig og kompleks historie har Blishøne udviklet sig gennem årene, påvirket forskellige aspekter af hverdagen og spillet en afgørende rolle på adskillige områder. I denne artikel vil vi grundigt undersøge betydningen af Blishøne og dens indflydelse på forskellige områder, fra kultur til økonomi, politik og teknologi.
| Blishøne | |
|---|---|
 | |
Blishønens kald, optaget i Sydney, Australien | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Sårbar (DKRL)[2] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia |
| Række | Chordata |
| Klasse | Aves |
| Orden | Gruiformes |
| Familie | Rallidae |
| Slægt | Fulica |
| Art | F. atra |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Fulica atra Linnaeus 1758 | |
| Kort | |
 Range Findes ynglende Hjemmehørende Ikke ynglende Strejf/trækfugl | |
| Synonymer | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Blishønen (latin: Fulica atra) er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes ved søer, moser og vandløb. Blishønen er udbredt i det meste af Europa, dog ikke det nordlige Skandinavien, samt i Asien og Australien. Arten lever især af vandplanter. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.[2]
Udseende
Blishønen er let genkendelig på sin runde, sorte krop og sit hvide næb og den hvide pandeblis. Den bliver op til 40 cm lang. Hvad hannerne angår varierer størrelsen på pandeblissen efter hvor dominerende de er, og pandeblissen bliver mindre hvis hannen mister status. De to køn ligner i øvrigt hinanden. Ungfuglene har lys hals og ansigt, gult næb og mangler blissen. Blishønen er ikke nogen god svømmer, og den har ikke svømmehud mellem tæerne, men kun svømmelapper langs kanten.
Adfærd
Blishønen dykker efter føde på lavt vand og æder vandplanter, små muslinger, insekter og snegle, men den græsser også på land. Blishønen lever hovedsagelig af vandplanter, specielt grønalger, og på ynglepladserne af tagrørblade, som den supplerer med muslinger, snegle, orme og insekter. En del af føden henter den på søbredden og tilstødende græsenge.
Den bygger sin rede i rørskoven. Reden er konstrueret af vandplanter. Blishønen er i ynglesæsonen aggressiv over for både artsfæller og andre fugle, men samles udenfor ynglesæsonen i større flokke. Om vinteren trækker ungfuglene sydpå til Holland, Belgien eller Frankrig, mens de voksne individer bliver i Danmark, hvor bestanden øges med flokke fra Østersøregionen.
Dens naturlige fjender er eksempelvis mosegrise (vandrotter), ræve og gedder.
-
Blishøne på rede. -
Blishønens rede placeres utilgængeligt for landrovdyr. -
Blishøne med unge. Bemærk det rødlige hoved. -
Museum specimen
.jpg)
Litteratur
- Tommy Dybbro og Henning Anthon, Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter, 1994, side 115.
Kilder og henvisninger
- ^ Fulica atra, rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 20. januar 2021
- ^ a b Blishøne Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 20. januar 2021
- ^ Condon, H.T. (1975). Checklist of the Birds of Australia: Non-Passerines. Melbourne: Royal Australasian Ornithologists Union. s. 57.
Wikispecies har taksonomi med forbindelse til Blishøne
