Perleugle
Denne artikel vil behandle emnet Perleugle, som har fået relevans i nyere tid på grund af dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Siden dets fremkomst har Perleugle fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed og skabt debatter om dens implikationer. Gennem denne analyse vil de forskellige perspektiver, der findes på Perleugle, blive udforsket, samt dets mulige kort- og langsigtede konsekvenser. Gennem en omfattende tilgang vil vi søge at tilbyde et holistisk syn på Perleugle og dets indflydelse på forskellige områder, med det formål at give læseren en mere fuldstændig forståelse af dette emne.
| Perleugle | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Kritisk truet (DKRL)[2] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Strigiformes (Ugler) |
| Familie | Strigidae (Egentlige ugler) |
| Slægt | Aegolius |
| Art | A. funereus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Aegolius funereus Linnaeus 1758 | |
| Kort | |
 Perleuglens udbredelse | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Perleugle (Aegolius funereus) har en længde på 24-26 centimeter og et vingefang på 52-58 centimeter. Perleuglen har et ret rundt hoved, lysende gule øjne, en bred sort kant på sløret og små hvide prikker i fjerdragten i panden.
Perleuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark og den ses også meget sjældent som trækfugl, dog findes perleuglen undertiden i invasionsår. På Bornholm findes især mange efterladte sortspættehuller, som arten ynder at yngle i. I 2011 ynglede 3 par i landet.[3] Perleuglen holder til i nåleskov og er nataktiv. Den er regnet som kritisk truet på den danske rødliste 2019.[2]
Kilder og henvisninger
- DOF's beskrivelse af Perleuglen.
- Tommy Dybbro og Henning Anthon, Politikens store fuglebog, 1995. Side 174.
