Svømmehud

I dagens verden har Svømmehud fået stor betydning i forskellige aspekter af dagligdagen. Både på det personlige og faglige plan har Svømmehud sat et betydeligt spor og skabt debatter og refleksioner omkring hans indflydelse på samfundet. Fra sin oprindelse til sin nuværende dag er Svømmehud blevet et interesseemne, der vækker nysgerrighed og undren. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Svømmehud og analysere dens indflydelse i forskellige sammenhænge, ​​hvilket giver et komplet overblik over dette emne af aktuel relevans.

Svømmehud mellem tæerne af ride (Rissa tridactyla)
Klyden har svømmehud mellem tæerne og kan svømme godt.

Svømmehud er den hud, der forbinder tæerne hos visse dyr, der svømmer i vand. Eksempler er svømmehuden hos svømmefugle eller visse frøer og pattedyr (fx odder og sæl).[1] En fod med svømmehud kaldes en svømmefod.[2]

Svømmefod hos fugle

Hos fugle er svømmefoden karakteriseret ved at mellemfoden er nøgen, ret kort og mere eller mindre fladtrykt fra siden. Bagtåen er ofte svag eller manglende. Tæerne føres under svømning sammenlagte frem og udspilede tilbage, hvorved svømmehuden danner et åreblad.[3]

Der findes forskellige former for svømmefødder hos fugle, idet svømmehuden er udviklet i forskellig grad:[3]

  • Ægte svømmefod har blød svømmehud mellem de tre fortæer enten helt ud til kløerne (ænder, lommer, måger, alkefugle) eller mere eller mindre indbuet, hvor den ikke rækker ud til tæerne (terner og andre). Bagtåen er enten med svømmelap (dykænder), uden svømmelap (svømmeænder, måger og andre) eller helt manglende (alkefugle).
  • Årefod har stor svømmehud mellem alle fire tæer, idet svømmehud også er udspændt mellem den ret lange bagtå og indertåen (skarver, suler, pelikaner).
  • Lappefod har stive, storskællede svømmehudblade på fortæernes sider og blødere svømmehud mellem tæernes rod. Kløerne er meget brede og flade. (Lappedykkere).

Se også

Kilder/Eksterne henvisninger

  1. ^ Den danske Ordbog: Opslaget "svømmehud"
  2. ^ Ordbog over det danske Sprog: Opslaget "svømmefod"
  3. ^ a b R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle, side 50-52. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919. (Copyright udløbet.)



DyrSpire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.