Atmosfære (himmellegeme)
I denne artikel vil emnet Atmosfære (himmellegeme) blive behandlet, som har fået stor aktualitet i de senere år. Atmosfære (himmellegeme) er et emne, der har vakt interesse hos eksperter og den brede offentlighed på grund af dets indflydelse på forskellige samfundsområder. Igennem denne artikel vil forskellige aspekter relateret til Atmosfære (himmellegeme) blive udforsket, fra dets oprindelse til dets udvikling i dag. Den effekt, som Atmosfære (himmellegeme) har haft i forskellige sektorer, vil blive analyseret, samt de fremtidsperspektiver, der er forudset omkring dette emne. Derudover vil forskellige holdninger og perspektiver fra eksperter på området blive præsenteret med det formål at give en bred og komplet vision af Atmosfære (himmellegeme).
For alternative betydninger, se Atmosfære. (Se også artikler, som begynder med Atmosfære)
Atmosfære (græsk: atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse. Gasserne er tiltrukket af legemets tyngdekraft og holdes fast, hvis atmosfæretemperaturen er lav nok.
Jorden, Venus, Mars, Pluto og to af månerne til de yderste planeter, Titan og Triton, har atmosfærer.
Nogle planeter består hovedsagelig af diverse gasser og får derfor ikke en dyb atmosfære[bør uddybes]. Dette gælder for gasgiganterne. Gasgiganterne i den ydre del af solsystemet (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun) er hovedsagelig sammensat af gasser. Andre legemer i Solsystemet har ekstremt tynde atmosfærer: Månen (natrium), Merkur (natrium), Europa (oxygen) og Io (svovl).
Jorden har en speciel atmosfære, da den indeholder gasser skabt af livet på Jorden. Gasserne muliggør samtidig livet på Jorden (nitrogen, oxygen, vanddamp og kuldioxid).
Se også
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |